x
Annonce
Sport

Brødsgaard bliver ny formand

Erik Brødsgaard er ny formand for HFS' veteraner. Han bliver foreningens fjerde formand. Foto: Tommy Poulsen.

Horsens: Den tidligere håndboldformand i HfS, Erik Brødsgaard, overtager formandsposten i HFS' veteraner, der primært tæller fodboldspillere.

Han afløser Alfred Petersen som formand for HFS' veteraner, der har eksisteret siden april 2006 med foredragsholdene 11 måneder om året uden afbrydelser.

Det var den gamle HFS-divisionsspiller Knud Larsen, nu 89 år, der tog initiativet til HFS' veteraner efter idé fra Vejle Boldklubs seniorklub, hvor han var medlem i en kort periode.

Der var otte deltagere på det første møde, men det kom hurtigt på fode, og i dag er der mellem 60 og 70 deltagere hver gang af gamle HFS'ere over 60 år. Horsens Fodbolddommer-Klub deltager også.

Per Madsen og Alfred Petersen var de to næste formand, og Erik Brødsgaard bliver nu den fjerde formand.

Han arbejder tæt sammen med Søren Markussen, der bliver næstformand og kasserer. Han afløser Kurt Ross.

De nye topfolk starter med den første aflysning i foreningens historie. Lars Møller, tidligere topscorer i HFS, havde sagt ja som foredragsholder, men alle møder er aflyst på grund af smittefaren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce