Annonce
Vejle

Brøndby-fans er ikke bare ballademagere: Gav julefrokost til Vejles hjemløse

Maden kom i store mængder og blev endda leveret til døren. Privatfoto

De tog hjem til øen med en sejr. Til gengæld gav de blågule fans lidt tilbage til Vejle. De efterlod deres rester fra julefrokosten i toget til de hjemløse på herberget.

Vejle: De har været i avisens spalter før. Indrømmet, ofte er det noget med lidt ballade i Roms Hule og larmende kanonslag.

Men fans af fodboldklubben Brøndby IF er meget mere end det. Det beviste de søndag, da klubben mødte de lokale VB-drenge. Her donerede en gruppe af fansene deres overskydende mad til herberget.

De blågule fans holdt julefrokost i toget på vej til Jylland, men de kunne åbenbart ikke nå at spise op.

Men de smed ikke resterne ud eller efterlod dem i toget. Næh. De forærede dem i stedet til de hjemløse, der for en nat eller flere tager ophold i lokalerne på Damhaven. Det fortæller leder Lene Fibæk-Jensen i en mail til Vejle Amts Folkeblad.

Hun blev ringet op om eftermiddagen af en Oliver, som gav hende det fine tilbud, som hun med det samme takkede ja til.

Hun havde dog ikke selv mulighed for at hente maden, men det havde Oliver råd for. Ham og de andre kørte da bare selv forbi adressen i taxa og satte flere kasser med lækkerier af ved opgangen.

- Kort efter modtog jeg en sms med et billede af maden foran døren og en tekst, hvor der stod "maden er leveret", gengiver Lene Fibæk-Jensen.

- Storsindet holdt ikke der. Da jeg sagde, at jeg i hvert i dag ikke holdt med VB, sagde Oliver, at det var ok, at jeg holdt med Brøndby i dag, men at vores gæster ikke behøvede. Blot de blev mætte, tilføjer lederen af herberget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce