Annonce
Sport

Brøndbys hotte træneremne så på fodbold i Horsens

Mads Lyng kunne se AC Horsens' reserver besejre FC Nordsjælland med 2-0 bl.a. på en scoring af Bjarke Jacobsen. Foto: Michael Svenningsen

AC Horsens besejrede FC Nordesjælland med 2-0 i reserveholdsturneringen.

Horsens: AC Horsens fulgte 3-0 sejren i Superligaen over Vendsyssel op med en ny af slagsen, da FC Nordsjælland dagen derpå blev sendt retur til Farum med et nederlag på 2-0 i reserveholdsturneringen.

Bjarke Jacobsen, der i de første to runder af forårets superliga har mistet sin plads på midtbanen til Sivert Heltne Nilsen, svarede igen på fornemmeste vis, da han sendte AC Horsens på sejrskurs mod FC Nordsjælland. I anden halvleg scorede han til 1-0, da han afsluttede et fint AC-angreb med at sparke første gang på et indlæg og sende bolden i mål til 1-0.

Mark Asp fra AC Horsens' U19-hold øgede til 2-0, da han var først over en returbold i forbindelse med et hjørnespark. I samme situation fik FC Nordsjælland en spiller vist ud med direkte rødt kort.

FC Nordsjælland havde Kasper Hjulmand med for at se på klubbens unge talenter, så selv om han nævnes som brandvarmt emne i Brøndby, var hans dag ikke optaget af møder med Ebbe Sand og kompagni. Han tilbragte eftermiddagen i Horsens i selskab med Bo Henriksen på træningsbanen på Langmarksvej.

AC Horsens' assisterende manager Mads Lyng var godt tilfreds med sine spilleres indsats.

- Der blev ikke slækket på tingene, selv om det var en reserveholdskamp uanset om man hed Thomas Kortegaard, Bjarke Jacobsen, eller det var nogle af vores unge spillere, sagde Mads Lyng.

Han kunne se nytilkomne Gregers Arndal-Lauritzen spille første halvleg som venstre back. Han fik et slag i kampen for en uge siden mod FCK, så han var på skånekost. Mikkel Qvist kom slet ikke i aktion. Han modtog to advarsler i FCK-kampen, så han stod over med karantæne. Han sad på bænken i Superligaen. Her gjaldt karantænen ikke. Den skulle afsones i reserveholdsturneringen.

Sammy Skytte, der har været ramt af sygdom, kom heller ikke i aktion, ligesom AC Horsens sparede de småskadede Søren Reese og Nicolai Brock-Madsen.

AC Horsens-FC Nordsjælland 2-0 (0-0)

ReserveholdsligaenMål: 1-0 Bjarke Jacobsen (73.), 2-0 Mark Asp Rasmussen (77.)

AC Horsens: Kevin Ray Mendoza (Frederik Nørgaard 46.), Sebastian Avanzini, Mathias Madsen, Thomas Kortegaard, Gregers Arndal-Lauritzen (Frederik Jørgensen 46.), Louka Prip, Bjarke Jacobsen, Frederik Mortensen (Mark Asp Rasmussen 46.), William Førby (David Kruse 76.), Thomas Rohde (Jacob Kongsmark 66.), Mathias Præst.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce