Annonce
Danmark

Bramsen: Det er min pligt at reagere på tilsyns kritik af FE

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag har forsvarsministeren været i samråd, som blandt andet omhandlede hjemsendelsen af FE-medarbejdere.
Annonce

På et samråd onsdag eftermiddag er forsvarsminister Trine Bramsen (S) blevet spurgt ind til, hvilke overvejelser hun gjorde sig i forhold til håndteringen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det sker efter Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, udsendte en skarp kritik af FE i august.

På baggrund af tilsynets kritik har forsvarsministeren reageret ved at hjemsende FE-chef Lars Findsen, tidligere departementschef og FE-chef Thomas Ahrenkiel samt yderligere to ledende medarbejdere.

Om baggrunden for hjemsendelsen siger Bramsen:

- Jeg mener, at man som minister skal handle, når man bliver bekendt med, at der potentielt foregår noget, der ikke bør foregå.

- Derfor mener jeg heller ikke, at jeg som forsvarsminister kunne sidde en så klar og alvorlig kritik af en sag i FE overhørig fra det tilsyn, som, vi jo har besluttet, har kompetencerne til at føre kontrol med FE.

Formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), Michael Kistrup, har i et interview med Politiken tidligere sagt, at spionsagen har taget en mere dramatisk drejning, end tilsynet havde forventet.

- Reaktionen er kommet bag på mig. Vi har slet ikke haft overvejelser om, at nogen skulle hjemsendes. Det har vi overladt til ministeren.

- Vi tænkte, at et eller andet ville der nok ske. Men det ligger uden for vores mandat, sagde Michael Kistrup til Politiken.

I august lød det blandt andet fra tilsynet, at FE fra 2014 til 2020 i forbindelse med kontroller har "tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold".

Weekendavisen har siden hen afdækket, at sagens kerne er et dybt fortroligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at hente data fra internationale kabler, som FE har adgang til.

Det samarbejde blev ifølge avisen etableret i slutningen af 1990'erne af den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S).

Sidenhen er samtlige forsvarsministre ifølge Weekendavisen blevet informeret grundigt om aftalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Psykisk vold per kontrakt

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

Annonce