Annonce
Vejle

Brand i Nyboesgade påsat: Politiet søger mand som løb fra stedet

Foto: Flemming Larsen
Et ungt par med et barn opdagede branden i tide og slap ud. Politiet arbejder ud fra den tese, at branden er påsat.
Annonce

Vejle: Politiet er stadig til stede i Nyboesgade tidligt torsdag morgen. Mellem klokken 21 og 21.30 onsdag aften udbrød der brand i nummer 34 A, som en beboer på førstesalen opdagede.

- Vi har fortsat afspærret området, fordi vi mener, branden er påsat. Der er bevogtning på, fortæller Jørn Bystrup, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

I stuehuset er der ifølge politiet et bordel, mens den unge familie med det lille barn bor på førstesalen. På anden sal er der også en lejlighed med en beboer. Hverken i stuen eller på anden sal var der nogen til stede, fortæller vagtchefen.

Annonce

Antændt med væske

- Vi arbejder ud fra, at branden er antændt med væske, forklarer Jørn Bystrup.

Derfor søger politiet lige nu vidner, som kan have set noget i området omkring klokken 21-21.30.

- Der skulle være en mand, som er løbet fra stedet. Vi vil gerne tale med folk, som har set noget, eller med manden selv, så han kan identificere sig, siger Jørn Bystrup.

Manden var iklædt mørkt tøj, men derudover har politiet intet nærmere signalement. Ved man noget, skal man ringe 114.

Brandteknikere skal undersøge omstændighederne ved branden nærmere i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kostråd – ikke klimaråd

Annonce