Nordborg: Fredag formiddag er det lokale beredskab i gang med at slukke en brand i et enfamilieshus på Bækgade i det centrale Nordborg.
Det siger indsatsleder Pia Hamann fra Sønderborg Brand og Redning ved 10-tiden.
- Vi er ved at lave hul i taget, så vi kan slukke branden den vej, siger hun.
Branden er opstået i stueetagen af huset og har siden spredt sig til blandt andet skunkrum i øverste etage.
Huset brænder efter al forventning ikke ned, men der er brand-, røg- og sodskader. Taget bliver som nævnt pillet i stykker.
For nuværende er det uvist, hvor længe indsatsen vil vare. Der er indsat styrker fra Nordborg, Sønderborg og Havnbjerg, oplyser Pia Hamann.
Blandt andet Sønderborg Brand og Rednings helt nye drejestige indsat - det er jomfruturen for den.
Branden blev anmeldt kort før klokken ni fredag.