Annonce
Brande

Brande City sagde tak til Lions

Vejret var ikke ligefrem med Brande City ved arrangementet på Torvet i Brande. Regnjakker og paraplyer måtte frem. Foto: Ejgil Jessen Hansen
Vådt arrangement på Torvet i Brande, hvor Lions blev hædret for Street Art.

Brande: Regnen silede ned, det var køligt og blæsende, så vejret var ikke lige hvad arrangørerne havde håbet på, da ”By Night” blev afholdt i fredags. Butikkerne holdt længe åbent, der var lagt op til bagagerumssalg og en af de traktorer, der skulle deltage i Europamesterskaberne i traktortræk i løbet af weekenden, blev vist frem. Desuden skulle vinderne af tegnekonkurrencen, som mange børn havde deltaget i, offentliggøres.

Det var eventkoordinator Connie Pedersen, der bød velkommen på Torvet, hvor repræsentanter fra Lions var inviteret. Connie Pedersen gav udtryk for, at Lions med Street Art har fået sat Brande på landkortet. Connie Pedersen fortsatte med at fastslå, at det har medført, at der strømmer rigtig mange turister til Brande, og nogle vurderer, at det er op mod 50.000 hver sommer. Endvidere nævnte hun, at mange af medlemmerne i detail har givet udtryk for, at omsætningen har været stigende hos en del butikker. Især caféer og spisesteder har mærket strømmen af turister. Herefter fortalte Henrik Kraglund fra Lions om ideen bag Street Art og slog fast, at den store opbakning, som Lions har mødt fra lokalområdet, har været altafgørende. Lions-medlemmerne fik herefter udleveret en gave, som Brande City og Remisen havde sponseret.

Rundt i butikkerne i Brande hænger der en masse billeder, som er tegnet og malet af børn fra Dalgasskolen, Præstelundskolen, Uhre Friskole og Blåhøj Skole. En dommerkomite har vurderet tegningerne, og vinderne blev: Antonia fra 2. b på Præstelundskolen, Sophia Alejandro fra 3. b på Dalgasskolen, Nanna fra 6. b på Blåhøj Skole og Sia fra 0. kl. på Uhre Friskole.

Tre af vinderne af tegnekonkurrencen: Nanna fra Blåhøj Skole, Sopfhia Alejandro fra Dalgasskolen og Sia fra Uhre Friskole. Foto: Ejgil Jessen Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce