Vejle: Tirsdag morgen klokken 05.20 modtog TrekantBrand en melding om lejlighedsbrand i en opgang på adressen Ved Sønderåen 18.
- Men da vi kom frem, var det i stedet en person, som sad fast i en elevator, fortæller indsatsleder Kristian Müller.
Der var ganske rigtig også en svag røg af lugt, men der var tale om cigaretrøg.
Kvinden i elevatoren sad fast, fordi elevatoren af uvisse årsager var gået i stå mellem to etager. Der var dog en åbning på cirka en halv meter, og med en særlig nøgle, som passer til byens elevatordøre, fik brandfolkene hurtigt åbnet døren og trukket kvinden ud af elevatoren.
- Jeg tror, vi var dernede i cirka fem minutter, fortæller indsatslederen og tilføjer, at elevatorfirmaet er blevet kontaktet, så problemet med elevatoren kan blive løst.