Annonce
Danmark

Brandfolk: Hvorfor skal vi betale 2.000 kroner for test af giftigt stof?

I foråret kom det frem, at det giftige fluorstof PFOS, havde spredt sig fra brandskolen til en mark, hvor køer fra Korsør Kogræsserforening var blevet forgiftet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge Brandfolkenes Organisation skal en brandmand betale 2000 kroner for en test.

Hos Brandfolkenes Organisation, BO, møder det kritik, at brandfolk selv skal betale for at blive undersøgt for det giftige stof PFOS.

- Det er det, der for vores vedkommende er en lille smule uforstående. Hvorfor skal vi betale for en blodprøve, når det er noget, der er påført os i vores arbejdstid, siger Keld Rasmussen, formand for BO, der betegner sig selv som en upolitisk fagforening.

- Så vi mener jo, at det er noget, som samfundet i hvert fald skal være en del af.

Annonce

Ifølge Keld Rasmussen gælder egenbetalingen for alle brandfolk.

I foråret udtrykte brandfolk landet over ønske om at blive undersøgt på sygehuset, ligesom 187 borgere i Korsør er blevet det.

Men følge Jyllands-Posten er flere blevet mødt med besked om selv at betale.

Boformanden er glad på de 187 borgeres vegne, men er "ked af, at brandfolkene ikke får den samme mulighed".

En brandmand skal betale 2000 kroner for en test, fortæller Keld Rasmussen.

I Korsør har borgere spist kød fra kvæg forgiftet med stoffet. Det stammede fra en nærliggende brandskole, hvor der blev brugt skum med PFOS i frem til 2011, hvor det blev forbudt at bruge.

Køer fra Korsør Kogræsserforening gik på en nærliggende mark i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Når det gælder brandfolkene, skal det offentlige betale for, at de kan få en undersøgelse. Det mener Jacob Jensen (V), der er medlem af regionsrådet hos Region Sjælland.

- Der er en forhøjet risiko for de mennesker, og de har en bekymring, som jeg synes er berettiget.

- Og det skal det offentlige selvfølgelig være med til at afhjælpe, siger han.

Samtidig undrer SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, sig over, at brandmændene selv skal betale.

- Jeg kan godt forstå, hvis man føler dig svigtet to gange, når man først har arbejdet med et giftigt stof i årevis og efterfølgende får at vide, at man selv skal betale for en blodprøve, siger hun i en skriftlig kommentar.

I en mail til Jyllands-Posten skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han har inviteret brandmændenes repræsentanter til et møde om sagen i denne uge.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Selvfølgelig er en statue af den største danske spiller nogensinde en god ide

Annonce