Annonce
Vejle

Brandfolk kørte til lidt af hvert: Ild i knallert, brændende legeplads og lugt af røg i porcelænsbutik

Arkivfoto: Klaus Madsen
Indsatsleder Erik Eg kan fortælle om et alsidigt døgn for TrekantBrand i Vejle Kommune.
Annonce

Vejle Kommune: Indsatsleder Erik Eg fra TrekantBrand i Vejle var onsdag middag klokken 12.29 på et eftersyn i en maskinhal på Dørkenvej ved Thyregod.

Her havde to drenge været i gang med at reparere på en knallert, der pludselig gik ild i.

- De havde selv fået slukket ilden med en pulverslukker, men de ville gerne have, at jeg kom ud og sikrede, at der ikke var mere at komme efter, fortæller indsatslederen og roser de to drenge, som håndterede situationen så fint.

Annonce

Legeplads i brand

Klokken 15.07 gik turen til Hærvejens rasteplads ved Midtjyske Motorvej. Her havde man været i gang med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder omkring bænkene på stedet.

- Der var fløjet nogle gløder over på gummibelægningen på legepladsen ved siden af, og der var brændt cirka 30 kvadratmeter af belægningen, fortæller indsatslederen.

Han måtte klokken 17 videre til et indsatsledereftersyn på hjørnet af Vesterbrogade og Ågade.


Der var fløjet nogle gløder over på gummibelægningen på legepladsen ved siden af.

Erik Eg


Her kunne en medarbejder i Royal Copenhagens Outlet-butik lugte røg både ude og inde, men det lykkedes ikke indsatslederen af finde frem til det sted, hvor røgen kom fra.

- Lugten var også væk, da jeg kom frem, fortæller Erik Eg.

Han måtte sammen med brandfolkene ud og køre igen klokken 02, hvor der var melding om brand i en grøftekant på Riberlundvej.

Det viste sig, at der var tale om ild i noget bygningsaffald, som lå en en skråning ved et hus på vejen.

- Det fik vand, og så kørte vi igen, siger indsatslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce