Annonce
Vejle

Brandfolkenes tillidsrepræsentant: Det giver ikke mening at trække sig ud af TrekantBrand

BJarne Grønnebæk er beredskabsmester og tillidsrepræsentant for det fastansatte mandskab hos TrekantBrand i Vejle. Arkivfoto: Mette Mørk
De fastansatte brandmænds repræsentant på stationen i Vejle mener, at han og hans kolleger er blevet taget som gidsler i et politisk spil mellem samarbejdsbyerne i TrekantBrand. - Vores holdning er, at vi skal blive i TrekantBrand, understreger Bjarne Grønnebæk.

Vejle: Det var med en vis portion skepsis, at brandfolkene på Vejle Brandstation i 2016 trådte ind i fusionssamarbejdet TrekantBrand.

Dengang blev brandvæsnerne i Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejen, Billund og Vejle slået sammen for blandt andet at opnå stordriftsfordele.

Og mens fordelene til at begynde med var svære at for øje på, og projektet mødte kritik af blandt andre beredskabsmester og tillidsrepræsentant på stationen i Vejle, Bjarne Grønnebæk, så mener han, at flertallet af kollegerne i dag - inklusive ham selv - ser det som en fordel af være en del af TrekantBrand.

Annonce

- Der er en stor styrke i, at vi er et stort brandvæsen, og som mandskab føler vi ikke, at vi drukner i det store. Jeg hører mine kolleger sige, at de er tilpas med dem, der leder os, og den måde tingene kører på nu, siger Bjarne Grønnebæk.

Derfor undrer det ham, at en gruppe politikere i Vejle Byråd nu forsøger at arbejde for en plan, der på sigt har til formål at trække Vejle ud af TrekantBrand for at blive selvstændig igen.

Prisen bliver høj

Bjarne Grønnebæk har været i kontakt med flere Vejle-politikere og har også udtrykt sin bekymring over for Beredskabskommissionen.

- De pågældende politikere er ved at rode sig ud i noget, som jeg ikke tror, de helt kender omfanget af. At trække sig ud er ikke bare noget, man gør, mener tillidsrepræsentanten.

Han peger blandt andet på, at stationen i Vejle er blevet TrekantBrands logistiske hovedkvarter med ansvaret for slangevask med en dertil indkøbt specialmaskine.

- Det vil koste mange penge at komme ud af den del igen, siger Bjarne Grønnebæk og fremhæver samtidig, at stationen i Vejle inden for de kommende år står til at få nye køretøjer - indkøbt igennem en fordelagtig fællesaftale, som kun har været mulig, fordi man er en del af TrekantBrand.

- Vejle Kommune ejer nærmest kun en gammel sprøjte fra 1936, som indtil for nylig stod på et museum i Oksbøl. Det hele skal fornys, hvis vi skal stå alene. Det tror jeg ikke, man kan gøre for 250 kroner per indbygger, siger Bjarne Grønnebæk og henviser dermed til den pris, som Vejle Kommune efter planen skal betale om året for at være en del af TrekantBrand.


Vores holdning er, at vi skal blive i TrekantBrand. Det giver slet ikke mening for os at trække os ud, efter alt det, vi har været igennem.

Bjarne Grønnebæk, tillidsrepræsentant for de fastansatte brandfolk i Vejle


En pris, som flere politikere synes, er for høj sammenlignet med de 200 kroner, som Vejle Kommune hidtil har betalt per indbygger for beredskabet.

- Men vi ved jo alle, at det beløb, der lå for Vejle Brandvæsen, ikke er korrekt. Der er blevet givet mange efterbevillinger i årenes løb, påpeger Bjarne Grønnebæk.

Annonce

Som et gidsel

Tillidsrepræsentanten er ikke i tvivl om, at han taler for størstedelen af sine kolleger, når han siger, at man bør blive i TrekantBrand.

- Det giver slet ikke mening at træde ud af samarbejdet. TrekantBrand er et godt sted at være, siger Bjarne Grønnebæk.

Han undrer sig over, hvorfor de politikere, som ønsker Vejle ud af samarbejdet, ikke har spurgt medarbejderne, hvad de synes.

- Som mandskab synes vi, at vi er taget lidt som gidsler i et politisk spil mellem byerne. Det bryder vi os ikke ret meget om, og vi har som minimum ret til at blive hørt, siger Bjarne Grønnebæk og tilføjer:

- Det er ærgerligt, at politikerne trækker tæppet væk under os - eller i hvert fald overvejer det.

Endelig understreger Bjarne Grønnebæk, at den forskellighed, der findes på tværs af TrekantBrands kommuneskel er en styrke og ikke en svaghed. Alle brandfolk - om de er frivillige eller fastansatte - får den samme uddannelse. Og så er der altid hjælp at hente hos kolleger i andre byer.

- Hvis vi i Vejle bliver små, kommer vi til at betale for alt, hvad der hedder hjælp. Lige nu kan vi trække 10 tankvogne til Vejle i løbet af ingen tid. Det betyder rigtig meget at være en del af noget stort.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

KLUMME For abonnenter

Sidste festivaltur med skipper Charlie ved roret

Billund

Billund har succes med at få sosu-elever fastansat: - Jeg har elsket at være elev i Billund Kommune og haft fantastiske kolleger. Nu vil jeg selv være en god kollega

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Annonce