Annonce
112

Brandvæsenet 'babuede' derudad i 2019: TrekantBrand leverer millionoverskud

2019-regnskabet for TrekantBrand viser, at brandvæsenet, der dækker seks kommuner, kom væsentlig bedre ud af sidste år, end det var tilfældet året forinden. Arkivfoto: Dorte Brandsen
De røde regnskabstal er i år udeblevet hos TrekantBrand. Regnskabsresultatet for 2019 er i plus med 3,2 millioner kroner, mens egenkapitalen er i minus med over seks millioner kroner. På indtægtssiden findes blandt andet 1,8 millioner kroner fra forlig og 6,5 millioner kroner fra blinde alarmer.
Annonce

Trekantområdet: Der er i højere grad grund til at have armene oppe over hovedet i år, end det var tilfældet på samme tid sidste år hos Trekantområdets Brandvæsen.

Brandvæsnet, som i daglig tale går under benævnelsen TrekantBrand, har netop leveret regnskab for 2019, og overskuddet beløber sig til 2,3 millioner kroner.

2019-regnskabet

Trekantområdets Brandvæsen - i daglig tale TrekantBrand - leverede et overskud på 3,2 millioner kroner for regnskabsåret 2019.

Bag TrekantBrand, der blev stiftet i 2016, står seks kommuner, og de bidrager hver især til driften, ud fra befolkningstal. Sådan fordeler kommunernes bidrag sig i 2019:

Kolding: 22.011.000 kroner

Fredericia: 16.701.000 kroner

Middelfart: 9.406.000 kroner

Billund: 6.680.000 kroner

Vejen: 10.668.000 kroner

Vejle: 23.213.000 kroner.

Samlet bidrog kommunerne med 88.679.000 kroner i 2019.

Annonce

Medarbejder-reduktion

Regnskabet for 2018 var noget mere dystert med et underskud på 8,5 millioner kroner. Årsagen til, at skuden er blevet vendt, skal findes flere steder.

Dels er der i løbet af 2019 tikket 1,8 millioner kroner ind på TrekantBrands bankkonto. Pengene stammer fra det forlig, brandvæsenet indgik med Dan Gødning A/S efter storbranden på Fredericia Havn i 2016. Det oprindelige erstatningskrav lød på 2,9 millioner kroner.

Udover forligspengene er der i løbet af 2019 gjort flere tiltag i TrekantBrand, der enten har reduceret omkostningerne eller øget indtægterne.

Det er blandt opsigelse af et lejemål i Kolding, reduktion af ledelsen i to omgange og reduktion af deltidsstyrken samt nye kunder til kurser, der har bidraget til den positive bundlinje for 2019.

Annonce

Dyre blinde alarmer

Men brandfolkene fra TrekantBrand har også i 2019 haft travlt med at rykke ud. Dog fylder naturbrande knap så meget i statistikken, som det var tilfældet i 2018.

Alligevel har der, ifølge regnskabet, lydt et eller flere babuuu i kommunerne, der hører under TrekantBrand 2994 gange i 2019. Tallet var i 2018 lidt højere med 3134 udrykninger. Udrykningerne kategoriseres som såkaldte hændelser. Flere stationer kan eksempelvis deltage i en hændelse, som det sås ved Vesterballevej-branden i Fredericia og industribranden i Børkop.

Højdespringeren i statistikken fra 2019-regnskabet er de såkaldt ABA-alarmer, som er en automatisk brandalarm, der sender brandbiler mod eksempelvis virksomheder. Derudover har brandfolkene samlet i hele TrekantBrand trukket i arbejdstøjet i forbindelse med 331 bygningsbrande, 106 færdselsuheld, 191 brande i køretøjer og 112 naturbrande.

I løbet af hele 2019 har TrekantBrand rykket ud til en enkelt togulykke, ni vejrligshændelser og 11 meldinger om fly standby m.v. Det er velkendt, at brandvæsenet ofte rykker ud til de såkaldte blinde alarmer. Her følger der samtidig en regning med til stedet, hvor den blinde alarm er gået. Det har bidraget med 6.543.000 kroner i kassen i løbet af 2019. Der var budgetteret med 4.500.000 kroner.

Annonce

130 årsværk

Løn er den største post på driften hos TrekantBrand. I 2019 er der sendt 54.033.000 kroner af sted mod medarbejdere. Der var budgetteret med en udgift på 50.400.000 kroner.

Regnskabet er delt op i tre. Indtægter og udgifter på brandopgaver, mellemværende sideaktiviteter og sideaktiviteter.

Samlet driftsudgifter på brandopgave-siden beløber sig til 112.101.000 kroner, mens der på indtægtssiden er tikket 113.852.000 kroner ind på kontoen. Det giver et samlet resultat på driften af brandopgaver på 1.751.000 kroner. Vejen op til de 3,2 millioner skal findes i de såkaldte mellemværende aktiviteter, ejerkommunerne imellem, der tæller for 1.781.000 kroner. Et underskud på 325.000 kroner er efterfølgende trukket fra, som stammer fra differencen mellem driftsindtægter- og udgifter på sideaktivitets-delen i TrekantBrand.

Regnskabet afslører desuden, at TrekantBrands egenkapital lander i omegnen af minus 6,2 millioner kroner.

I 2019 havde TrekantBrand medarbejdere svarende til 130 årsværk ansat. De dækkede over civilforsvar/brand, adminstrativt personale, portører/redningsleder og specialarbejdere.

Annonce

Hvad med næste år?

Ifølge regnskabet for 2019 forventer TrekantBrand et ”markant dårligere resultat i 2020”. Det skyldes, at der ingen ekstraordinære indtægter her forventes, TrekantBrand pålægges yderligere besparelser, og så vil alene de mellemværende aktiviteter ejerkommunerne i mellem for 2020 indregnes. I 2019-regnskabet er de mellemværende aktiviteter regnet ind for årene 2017 og 2019.

Der forventes ”en række negative økonomiske effekter af udbruddet af coronavirus”, lyder det i den sagsfremstilling, der går forud for behandlingen af regnskabet i ejerkommunernes byråd. Det fremgår ligeledes her, at Fredericia Teater skylder TrekantBrand 175.560 kroner for 2019 og 7952 kroner ved teaterets konkurs. Tabet er ikke indregnet i regnskabet 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Redaktørens stol: Endelig raskmeldt

Annonce