Annonce
Vejle

Brandvæsenet måtte rykke ud, da syvårig dreng ville lave popcorn

Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Vejle: Onsdag eftermiddag var en syvårig dreng alene hjemme i en lejlighed på Arne Poulsens Vej på Uhrhøj, mens hans forældre besøgte nogle naboer i opgangen.

Drengen fik lyst til at lave popcorn i mikrobølgeovnen og smed det, han troede, var mikropopcorn, ind i maskinen.

Men selv om han blev ved med at give popcornene mere tid, ville de ikke poppe.

- Drengen blev ved, indtil det, han havde puttet i ovnen, brød i brand. Det viste sig nemlig, at det ikke var popcorn, men cupnoodles, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Branden i nudlerne gav både røgudvikling og røgskader, men ilden bredte sig ikke, og heldigvis kom der heller ikke nogen til skade, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opdatering: Den pågældende familie har efterfølgende oplyst til Vejle Amts Folkeblad, at der var den 10-årige datter i familien, som var alene hjemme og havde forsøgt at lave popcorn. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Annonce