x
Annonce
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Der er tale om betydelige mængder vand, skriver brandvæsenet på Twitter i et opslag akkompagneret af dette billede. Foto: Trekantområdets Brandvæsen

Billund: Flere flyafgange måtte søndag aflyses i Billund Lufthavn på grund af kraftig vind, og nu spiller vejret endnu engang lufthavnen et puds.

Søndag aften er brandfolk rykket ud til lufthavnens parkeringspladser, hvor der er opstået oversvømmelser på grund af de store mængder regn, der er faldet i løbet af dagen.

Trekantområdets Brandvæsen oplyser på Twitter, at der er tale om en større indsats, og at vandet er stigende. Brandvæsenets vagtcentral har ikke mulighed for at uddybe situationen nærmere over for avisen.

I Vejle by har Vejle Kommune også advaret om, at der er risiko for oversvømmelser søndag aften, og Syd- og Sønderjyllands Politi melder om vand på vejene og risiko for akvaplaning flere steder i den nordlige del af politikredsen.

Det kraftige blæsevejr er efterhånden løjet noget af, men ifølge DMI vil der også i det kommende døgn komme store mængder regn.

Brandfolk forsøger at hindre vandet i at stige yderligere ved at pumpe det væk. Foto: Trekantområdets Brandvæsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce