Annonce
Vejle

Bred enighed hos lokale Venstre-folk: Det har været beskidt

I forbindelse med annonceringen af en Tour de France start i Vejle, var daværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forbi. Nu har han trukket sig som formand for partiet Venstre, efter længere tids uro. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
De lokale foreningsformænd for Venstre i Vejle kalder forløbet omkring Lars Løkke og Kristian Jensens afgang for uskønt. Alle venter nu på, at der skal komme en ny formand på Venstres landsmøde.

Vejle/Jelling/Børkop: Efter Lars Løkke og Kristian Jensen lørdag middag annoncerede, at de stopper som henholdsvis formand og næstformand i Venstre, har reaktionerne været blandede.

I Venstres eget bagland i Vejle Kommune er der bred enighed om, at det har været et uskønt forløb. Flere medlemmer har allerede meldt sig ud af partiet.

- De første fem udmeldelser er tikket ind med øjeblikkelig virkning, fordi man har tilsidesat demokratiets spilleregler og vores landsmødes beslutning. Det vil man ikke acceptere, desværre, og det forstår jeg godt, lyder det fra Jacob Bogh Nielsen, kredsbestyrelsesformand for Venstre i Vejle Syd.

Vælgerforeningsformand for Venstre i Vejle Nord Keld Jensen, har ikke modtaget nogle udmeldelser endnu. Han synes dog, at tingene kunne have været håndteret anderledes.

- Det har været uskønt. Vi har hele tiden bakket det formandskab op, der var og ment, at det skulle have været bestemt på landsmødet, om formandskabet skulle fortsætte. Vi synes, det er forkert, den måde, det har foregået på, siger han.

Stephanie Lose, der går ud og samler underskrifter for at få smidt Lars Løkke af og lave et mistillidsvotum til ham. Det synes jeg, er usmageligt og uværdigt. Hele den her situation er med til at smadre partiet.

Jacob Bogh Nielsen, kredsbestyrelsesformand for Venstre i Vejle Syd

Det er skammeligt

Jacob Bogh Nielsen kalder situationen for skammelig og kommer især med hårde ord mod sin partifælle, Stephanie Lose, formand for Region Syddanmark.

- Stephanie Lose, der går ud og samler underskrifter for at få smidt Lars Løkke af og lave et mistillidsvotum til ham, det synes jeg, er usmageligt og uværdigt. Hele den her situation er med til at smadre partiet. Og så for personlig vindings skyld er der nogle, der har gået ud og lavet det her. Det gør mig trist til mode, siger han.

Vælgerforeningsformanden i Jelling, Jørn Rasmussen, er enig med Jacob Bogh Nielsen og kalder forløbet op til Lars Løkkes afgang for beskidt. Han mener, at pressen også kan tage en del af skylden for forløbet.

- Det har været så beskidt, som noget kan være. Pressen har også været hård ved alt og alle. Det er hårdt, og det var ikke meningen. Ikke fra vores side i hvert fald, siger Jørn Rasmussen.

Mogens Mikkelsen, foreningsformand i Børkop, mener ligesom Jørn Rasmussen, at forløbet kunne have været håndteret anderledes i pressen.

- Men vi skal nok finde en god formand, selvom jeg mener, at Lars Løkke var den rette, siger han.

Annonce

Kongemord

Frem til Venstres landsmøde 21. september er Kristian Jensen fungerende formand for Venstre, men hvem der skal overtage posten permanent, er der ingen, der endnu ved. Spekulationerne har længe lydt på, at Jakob Elleman-Jensen er den næste på formandsposten, men i Vejle vil foreningsformændene ikke spå om udfaldet endnu.

- Nu skal vi have vores landsmøde, og så må vi se, hvem der stiller op, hvem der har været med til at begå kongemord, og om de vil have det siddende på sig. Alle har været i spil, alle har været med til at skubbe Lars af. Jeg så gerne, at der kom nogle helt nye kræfter til, siger Jacob Bogh Nielsen.

Jørn Rasmussen vil have Venstre til at se fremad og komme op på hesten igen, så der kan blive valgt en ny formand. Men han mener dog også, at det bliver svært at finde en formand som Lars Løkke. - Hvor vi finder en formand magen til Lars, det ved jeg ikke. Det gør vi nok aldrig. Han er en dygtig politiker. De kriser, han er kommet igennem, og de ting, han har præsteret - senest ved valget i juni - det var der ingen, der havde forudset, siger Jørn Rasmussen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Jelling

Børnefamilierne strømmer til: Nu er der ventelister til alle byens institutioner

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Vejle For abonnenter

Gør dig klar til fem måneders støj-inferno i midtbyen: Fra denne dato går det løs, når der skal bankes pæle i til nyt byggeri

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce