Annonce
Vejle

Bredsten Spejderne har fået rare benzinpenge

Spejderne i Bredsten har fået støtte fra OK, som ikke bare sælger benzin og naturgas men også telefoni og forsikring. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Takket være lokale brugere af OK-benzin og naturgas har spejdertrup modtaget godt 10.000 kroner.
Annonce

Bredsten: De cirka 50 spejdere i truppen i Bredsten og deres ledere har modtaget godt 10.000 kroner fra andelsselskabet OK. Pengene er blevet brugt til at forbedre spejdernes bålplads og træhytte.

Bredsten Spejderne er organiseret under Det Danske Spejderkorps, og holder til i Spejderhuset på Skolevænget 5 i Bredsten. Her har de yngste spejdere deres lokale, mens de ældste spejdere som regel mødes på spejdergrunden i skoven for enden af den gamle Vingstedvej.

Der er her, truppen har brugt støtten fra OK til at opgradere faciliteterne.

I en pressemeddelelse fra selskabet fortæller gruppeleder Søren Hesseldahl, at Bredsten Spejderne er glade for aftalen med OK.

- Den betyder, at vi kan indkøbe diverse grej og udstyr, når det er nødvendigt, siger Søren Hesseldahl.

Hvis man bliver kunde hos OK kan man selv bestemme, hvilke lokale foreninger man ønsker, at støtte med op til 15 øre pr tanket liter benzin og øvrige forbrugs-aftaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce