Annonce
Børkop

Bredt samarbejde på børneområdet vil gøre op med de fastlåste historier

Det gælder om at have den samme retning, når talen falder på de overgange, der er mellem dagplejen, institutionerne og skolen. Ganske som disse unge "motorcyklister" fra Børnehuset Krystallen, der har fuldt ud styr på at køre i den samme retning. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Dagplejen, tre daginstitutioner og Englystskolen i Børkop går sammen om et nyt tiltag, der sætter spot på de historier, som følger børnene. For ved at huske at fortælle de mere nuancerede historier om barnet, kan overgangene fra sted til sted forbedres.

Børkop: Lad os tage et tænkt eksempel. Emil er tre år. Han går i dagpleje, men han skal til at starte i børnehaven. Han er en krudtugle, ja nærmest en vildbasse. Det har han altid været. Ikke som hans storesøster Emma, der er sådan en sød, rolig pige.

De historier kan godt følge et barn. Den kasse, barnet bliver sat i, kan være svært at bryde ud af. Også selvom barnet møder mange overgange i sit helt unge liv, hvor man ellers kunne sige, at jamen nu får barnet ellers en ny start. Fra vuggestue til børnehave. Fra børnehave til skole. Og op gennem skolen. Fra 0 til 1. klasse. Og så videre.

For det er sjældent en helt ny start. Historierne følger med. Både fra de ansatte og fra de andre børn og deres forældre. Det handler om, de til tider fastlåste historier, der fortælles om børnene. De historier vil dagplejen i Børkop (og til dels i Brejning), tre daginstitutioner i Børkop samt Englystskolen nu i samlet flok gøre op med.

- Børnene møder mange overgange fra sted til sted, men historierne om dem følger ofte med. Vi kender alle den med, at æblet falder ikke langt fra stammen, eller han er da en værre krudtugle. Men historien om barnet er jo mere nuanceret end som så. Måske er drengen nok en krudtugle, men han er også en rolig dreng med en stor nysgerrighed på livet. Vi skal huske på at bringe den nuancerede historie med gennem overgangene, siger Søren Uhre Christensen, der er leder af Børnehuset Krystallen i Børkop.

Han er flankeret af Inge Vibeager Hummel, der er dagplejepædagog, og Dorthe Terp, som er skoleleder på Englystskolen.

- Vi skal huske, at historier, der fortælles om barnet, følger barnet. Vi skal glemme alt om "at han eller hun er", for ordet "er" formindsker. For nok er man måske en krudtugle, men der er altid et men. Man er mere end det, forklarer Inge Vibeager Hummel.

Fortællingens magt

Dagtilbud og skoler har gennem flere år mødtes for at drøfte fælles berøringsflader og overgange. Og det er i det forum, at der er blevet reflekteret over, hvor stor magt fortællinger egentlig har i betydning for kvaliteten af overgangene mellem de faser, børnene møder i deres helt unge år.

Meningen er også at udvikle et fælles tværfagligt sprog om børnene og deres forældre.

Derudover sættes der løbende en fælles retning for udvikling af de samarbejdsaftaler, der er mellem dagplejer/institutioner og mellem institutioner/skole.

I Børkop er dagplejen samt institutionerne Lilholtgård, Borggården og Krystallen samt Englystskolen, der samarbejder om at skabe de mere nuancerede historier, der følger børnene gennem de mange overgange.

Vi er også mennesker

Gennem mange år har man arbejdet tæt mellem dagpleje, institutioner og skolen om at gøre overgange så gode som muligt for børnene. Det nye er, at man nu også holder fokus på, hvilke historier som bliver bragt med hen over overgangene.

- Det er jo ikke fordi, vi ikke i forvejen arbejder med den del også, men vi er også mennesker, der kan blive fyldt op og få en kort lunte. Og så bliver tænkehjernen mindre. Men det er der, den professionelle hjerne skal tage over. Og ved at vi nu får et fælles tankesæt, om at vi skal have nuancerne med i de historier, vi fortæller til hinanden, og om hinanden, ja, så husker vi bedre på det, siger Dorthe Terp.

Men selvom det egentligt lyder meget logisk og simpelt, er det nu ikke bare så simpelt igen. Det kan tage lang tid at ændre de forskellige kulturer, der findes de forskellige steder.

- Vi skal have et fælles sprog, så vi arbejder i samme retning, og det er ikke bare noget, man lige gør. Vi har alle en kultur, der er vores helt egen, og kultur er svært at ændre på. Men vi skal huske hinanden på det, for så kan vi flytte meget, siger Dorthe Terp.

Annonce

Positiv spiral

Og det er vigtigt for barnet, at historierne om det bliver mere nuanceret.

- At få et prædikat på sig, kan gør skade. Man begynder at tro på, at man jo kun er "ham eller hende der bare". Men man er jo meget mere end det, og det skal vi huske at få frem, for det skaber en positiv spiral til gavn for alle, men først og fremmest barnet. Når man ikke er låst fast i en rolle, er mulighederne ganske enkelt mere åbne, siger Inge Vibeager Hummel, der er dagplejepædagog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce