Annonce
Læserbrev

Brev til Mette Frederiksen

Læserbrev: Kære Mette. Jeg skriver til dig på vegne af Kære Pleje APS.

Mine kollegaer og jeg har mandag den 14. oktober fået den triste nyhed, at vi fra 1. februar står uden arbejde, og at vores borgere skal sige farvel til deres faste hjælper. Igen skal der spares, og igen står vores ældre for skud. Vi fra Kære Pleje har igennem flere år opbygget en tillid til mange hundrede borgere og gået ind i vores arbejde med hele vores hjerter. Vi har opbygget en tillid til hvert enkelte menneske igennem flere år, men dette ser kommunen bort fra og vælger en leverandør, som mærkeligt nok kan levere pleje til en uhørlig lav pris, hvilket for os lyder helt urealistisk. Kommunen handler på tilbud og ikke kvalitet.

Vi hos Kære Pleje er derfor gået sammen om en demonstration på torsdag den 17. oktober kl. 14 på Rådhuspladsen i Fredericia i håb om, at vi kan råbe højt nok, så der bliver lukket øjne op for, at vores kære borgere ikke bare er et nummer i systemet. Vi vil som ansatte i Kære Pleje kæmpe for vores borgere til det absolut allersidste, vi vil ikke lade vores borgere lide i stilhed.

Vi ansatte stiller os meget undrende overfor, at vores borgere kan vælge en privat udbyder, men at de ikke har en lovgivning på en fremtidig stabilitet. Hvert fjerde år bliver vores borgere taget som gidsler og står atter usikkert og med det endelige valg fuldstændig ude af deres hænder.

Kære Pleje er et etableret firma med mange kunder. Vi har igennem 12 år, og er dermed den ældste leverandør i Fredericia, ydet omsorg, tryghed, respekt samt fleksibilitet for alle vores kunder. Denne situation rammer desværre alt for mange af vores ældre.

Kære Mette, hvornår er nok, nok? Hvorfor skal vores ældre altid stå for skud for kommunens besparelser? Hvor er hjertet i alt dette her, hvor er samvittigheden, livskvaliteten, respekten og ikke mindst værdigheden i alt det her? Hjælp os med at værdsætte de ældre borgere, og giv dem ret til at bibeholde deres trygge rammer, deres livskvalitet og lad os stå sammen og vise den respekt til de borgere, som igennem hele deres liv har betalt deres skat.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Annonce