Annonce
Vejle

Broarbejde uden varsel: Lars Johnsen vågnede til spærret vej

Det var dette syn, der i morges mødte  Lars Johnsen, der er nærmeste nabo til motorvejen i Mølholm. Møgelholt, der fører ned til hans ejendom, var spærret af en betonkanon. Foto: Kaare Johansen
Vejdirektoratet arbejder på Vejlefjordbroen - og det sendte i morges en stor betonkanon ind på den private fællesvej Møgelholt i Mølholm.
Annonce

Opdateret med udtalelse fra Vejdirektoratet.

Mølholm: Mandag morgen klokken 6.30 blev Lars Johnsen vækket af en kraftig dytten.

Han kunne høre, at lyden kom fra grusvejen Møgelholt, der fører ned til hans ejendom. Men hvorfor der blev dyttet, kunne han ikke forstå, før han kom i tøjet og ud i morgensolen:

- Så kunne jeg se, at vejen var spærret af en stor betonkanon. Folkene dyttede som signal om, at nu kom der beton ned til folkene på støbestedet, forklarer Lars Johnsen, der er nærmeste nabo til motorvejen og Vejlefjordbroen på sydsiden af fjorden.

Synet af betonkanonen gjorde grundejeren vred. For selvom en bil med nød og næppe kan snige sig forbi arbejdsstedet, er Lars Johnsen i princippet spærret inde:

- Bilerne er nødt til at køre ud i den bløde rabat. Den bliver ødelagt af trafikken. Og det er min jord, siger Lars Johnsen.

Han er ikke mindst vred over, at han ikke havde fået besked om, at arbejdet gik i gang:

- Jeg har en aftale med Vejdirektoratet om, at jeg skal have skriftlig besked. Jeg plejer at få en mail - men det er glippet før, og nu er det så sket igen, siger Lars Johnsen.

Annonce

Årelang kamp

Det er MT Højgaard, der udfører arbejdet for det rådgivende ingeniørfirma Atkins Danmark, der igen er sat på opgaven af Vejdirektoratet.

Hos Atkins henviser man til Vejdirektoratet, da avisen kontakter projektlederen -og herfra beklager afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen at Lars Johnsen ikke er blevet informeret:

- Vores entreprenør har ikke gjort, hvad han er blevet bedt om, konstaterer afdelingslederen fra Vejdirektoratet.

Betonen fra kanonen bliver ført ned under Vejlefjordbroen, hvor et renoveringsarbejde er i gang. Foto: Kaare Johansen

Ifølge Lars Johnsen har han kæmpet med Vejdirektoratet i årevis:

- Jeg har 1,3 gigabyte data på min computer - alt sammen korrespondance med direktoratet. Jeg har blandt andet forsøgt at få dem til at ekspropriere et hjørne af min jord, så de kunne få en arbejdsplads i stedet for at bruge vejen. Men det har været forgæves, siger Lars Johnsen.


Betonkanonen burde stå på motorvejen i stedet. Så måtte de spærre et spor af, så længe arbejdet er i gang.

Lars Johnsen - nabo til motorvejen


Betonen fra betonkanonen bliver ført i et langt rør ned under motorvejs-broen, hvor et støbearbejde er i fuld gang. Vejdirektoratet har tidligere fortalt, at lejerne under den 40 år gamle bro skal renoveres i løbet af efteråret - og det er formentlig det arbejde, der er gået i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce