Annonce
Fredericia

Broarbejde ved Lillebælt: To weekender med busser i stedet for tog - og delvis spærring af lillebæltsbro

Fra sent om aftenen fredag 15. november til natten efter søndag 17. november og igen fra fredag 22. november til natten efter søndag 24. november arbejder Bane Danmark i sporene på den Gamle Lillebæltsbro. Det medfører ændringer i togtrafikken på Vestfyn og over Lillebælt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Sporarbejde på den Gamle Lillebæltsbro medfører togskift eller buskørsel for DSB's passagerer mellem Fyn og Jylland i to weekender i november. Den sidste oprydning fra renoveringen af broens vejbelægning gør det desuden nødvendigt at lukke broen for biltrafik i perioder.

Fredericia/Fyn: Banedanmark skal i løbet af november arbejde i jernbanesporene på den Gamle Lillebæltsbro, og det får betydning for passagerer, der kører mellem Jylland og Fyn, og i særlig grad dem, som bruger regionaltog mellem Odense og Fredericia.

Fra sent fredag aften den 15. november til natten efter søndag den 17. november bliver regionaltogene mellem Odense og Fredericia delvist erstattet af busser, og der vil være færre afgange. Togene kører således kun mellem Odense og Ejby, så passagerer mellem Ejby og Fredericia skal med bus.

Det gentager sig weekenden efter, fra fredag aften 22. november til natten efter søndag 24. november, hvor Banedanmark skal arbejde i det andet spor på den Gamle Lillebæltsbro.

Annonce

Passagerer må skifte i Odense og Fredericia

I begge weekender kører intercitylyn-togene mellem Jylland og København uden ændringer. Også intercity-togene mellem København og Esbjerg kører i fuldt omfang, men standser ekstraordinært i Fredericia, fordi der kun er et spor til rådighed på lillebæltsbroen.

Arbejdet på broen har som konsekvens, at intercity-togene mellem Aalborg og København kun kører mellem Aalborg og Fredericia og mellem Odense og København. Passagerer, som skal videre til eller fra Fyn, er derfor nødt til at skifte til enten lyntoget eller intercity-toget til/fra Esbjerg på strækningen mellem Fredericia og Odense.

Der vil blive et mindre ophold i Odense i forbindelse med togskiftet.

På grund af det ekstra stop i Fredericia ankommer intercity-togene senere til Kolding, Lunderskov, Vejen, Bramming og Esbjerg, ligesom de i retning mod Odense afgår tidligere fra de nævnte stationer.

Skal du rejse i de to weekender, kan du allerede nu se, om din rejse er påvirket af sporarbejdet, og hvor lang tid rejsen vil tage, på Rejseplanen.dk.

Broen spærres for biltrafik

Under den langvarige renovering af den Gamle Lillebæltsbro blev der opsat en midlertidig skærm mellem vej og bane som beskyttelse af vejarbejderne mod broens jernbane og togene, som fortsat kørte over broen. I weekenden 16.-17. november skal skærmen afmonteres og fjernes. Det betyder, at det bliver nødvendigt at spærre broen i dele af weekenden, oplyser Vejdirektoratet.

Lørdag 16. november er broen spærret for vejtrafik i retning mod Jylland fra klokken 7 til 22.

Natten til søndag 17. november er broen spærret for vejtrafik i begge retninger mellem klokken 22 og 7.

Søndag 17. november er broen spærret for vejtrafik i retning mod Jylland fra klokken 7 til 22.

Natten til mandag 18. november er broen spærret for vejtrafik i begge retninger mellem klokken 22 og 7.

Spærringen af broen gælder strækningen fra Brovejen/Galsklintvej til krydset Snoghøj Landevej/Kolding Landevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce