Annonce
Hedensted

Brugs bruger overskud til lokale foreninger

Som noget ganske nyt har bestyrelsen bag Dagli?Brugsen i Glud-Nørby besluttet, at alt overskud fra brugsens arrangementer skal gå til det lokale foreningsliv. Det princip gjaldt også lørdag. Her indviede brugsen sin 1100 kvm store markedsplads. Det skete med musik fra bandet Never too late samt med alskens boder, et stort kræmmermarked og konkurrencer. 300 borgere kiggede forbi på dagen.Foto: Lars Juul
Annonce
Glud - Lørdag indviede Dagli'Brugsen i Glud-Nørby sin 1100 kvm store markedsplads, som brugsbestyrelsen købte i foråret 2014 og sidenhen har anlagt med græsplæne og minigolfanlæg. Det skete blandt andet med konkurrencer, boder, motorcykeludstilling, helikopterture og musik leveret af et lokalt band ved navn Never too late.

Til indvielsen mødte op mod 300 mennesker frem, og som noget ganske nyt har brugsens bestyrelse besluttet, at alt overskud fra deres arrangementer i løbet af året skal gå til det lokale foreningsliv.

Det gjaldt også for lørdagens indvielsesfest, der var godt besøgt med op mod 300 fremmødte i løbet af dagen

- Igen må vi konstaterer, at der bliver bakket godt op om de arrangementer, der bliver holdt i Glud - selv når det småregner som i dag, sagde uddeler i Dagli'Brugsen Glud-Nørby, Benny Michl sidst på dagen lørdag.

Brugsen holder otte arrangementer året ud, og Benny Michl regner med, at årets forskellige sociale tiltag vil kunne indsamle mellem 50.000 og 60.000 kr. til de lokale foreninger.
Overskuddet fra lørdagens festligheder vil blive offentliggjort, når brugsen 25. juli holder indsamlingsdag. Brugsens bestyrelse har besluttet at overskuddet også fra indsamlingsdagen samt fra aktiviteten på tirsdag ved brugsen, "Danish Police Tour" samlet skal gå til SS Skjold.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce