Annonce
Erhverv

Brugsuddeler er kommet til Juelsminde med et trekløver fra Stensballe: - De var klar lige med det samme

- Kunderne vil rigtig gerne butikken, og de vil gerne ses og høres. Så det er ind med de gamle dyder. Vi skal hilse på kunden og være der for kunden, siger Mark Schwartz Dam, der havde første arbejdsdag i SuperBrugsen Juelsminde 1. januar. Foto: Mads Dalegaard
Holdånd og arbejdsglæde skal være i højsædet i SuperBrugsen Juelsminde, hvor Mark Schwartz Dam er ny uddeler. Han kommer fra SuperBrugsen Stensballe og har taget tre kulturbærere med sig på nyt eventyr.

Juelsminde: I SuperBrugsen Juelsminde er nytåret blevet skudt ind med et rykind af nye butiksfolk.

Mark Schwartz Dam, der kommer fra SuperBrugsen Stensballe, har taget over som uddeler, og hans højre hånd fra tiden i Stensballe, souschef Malte Bergstrøm, har gjort ham følgeskab ligesom butiksmedarbejder Michael Madsen og butikselev Christian Sønderup.

- De var klar lige med det samme, fortæller Mark Schwartz Dam.

Annonce

Han er glad for at have dem med på holdet i Juelsminde, hvor staben tæller nogle og 60 medarbejdere.

- Det giver jo noget tryghed for mig og oven i det, så kender de den kultur, jeg kommer fra. De kan lægge en bund for alt det, jeg gerne vil skabe hernede, siger han til avisen.

Ved, hvad han vil

Mark Schwartz Dam har haft sin butiksmæssige opvækst i Bilka Horsens, hvor den gik fra ungarbejder til butikselev og til afdelingsleder.

I 2017 drog han videre til SuperBrugsen Stensballe, hvor han var souschef i tre år og uddeler fra 2020 og frem til 2022.

Mark Schwartz Dam har fået mange inputs fra kunder og har bl.a. sat ind for at få nedbragt antallet af prisfejl på varer. Her ses han med Michael Madsen, der er fulgt med fra Stensballe og inden da fra Bilka Horsens. Foto: Mads Dalegaard

Det er en tid, han ser tilbage på med tilfredshed.

Butikkens omsætning steg med 13 procent på fem år, og ifølge de interne undersøgelser var trivslen helt i top, fortæller han.

- Det, jeg er mest stolt af, er arbejdskulturen. Vi gik på arbejde for at være glade. Vi bakkede hinanden 100 procent op og tog imod kunderne med åbne arme. Sådan noget kommer ikke af sig selv. Man er nødt til at have alle med - lige fra unge til lukkeansvarlige. Det handler især om at nedbryde siloer, så det ikke er bagerafdelingen og slagterafdelingen, men én samlet enhed, der "slukker brande" sammen, siger Mark Schwartz Dam.

Alle dagligvarebutikker har kørt rigtig godt de sidste par år - under corona. Det er spændende at se, hvordan det går i år. Det er hårde tal, vi er oppe imod.

Mark Schwartz Dam, uddeler

Han vil skabe, eller vedligeholde, holdånd og arbejdsglæde i Juelsminde. Den gode stemning skal smitte af på oplevelsen af at gå på indkøb.

- Kunderne skal mærke, at vi er glade for at gå på arbejde, at vi altid er hjælpsomme, og at vi går en ekstra meter for dem. Det er målet, svarer Mark Schwartz Dam.

Annonce

En butiksmand

Han fik jobbet i Juelsminde tilbudt af Coop som led i en rokade. Han takkede ja, fordi han synes, butikken er spændende og tror på, at han passer ind i den.

Fem korte om Mark Schwartz Dam

32 år.

Født og opvokset i Horsens.

Sproglig student og uddannet salgsassistent.

Bor med kone og børn i Tyrsted. Køreturen til Juelsminde klares på 17 minutter.

Mærkede allerede som barn en interesse for salg. Dengang var det bl.a. salg af hjemmelavede fuglehuse til folk i nabolaget.

Den nye uddeler vil være at se i butikken.

Op til jul i Stensballe stod den på en uges påtvunget arbejde hjemmefra, fordi hele familien var smittet med coronavirus. Men fjernstyring og kontorarbejde er slet ikke hans kop te.

- Jeg kunne ordne, hvad jeg skulle hjemmefra, men det er ikke det, jeg vil som købmand. Jeg vil være ude blandt kunderne. Det at sidde bag en computerskærm er langt fra min person. Computere siger mig ikke en dyt. Det er det derinde, i butikken, der tæller. Min kone siger også, at jeg er butiksmand med stort B, siger Mark Schwartz Dam.

Anne-Katrine Dam, som konen hedder, siger desuden, at ægtefællen er gift med to – hende og arbejdet.

- Og det er korrekt. Det er en livsstil på mange måder, vedstår Mark Schwartz Dam, der har mod på sommerferietravlhed i en sæsonbetonet dagligvarebutik som SuperBrugsen Juelsminde.

Annonce

På vej på barsel

Han er ikke altid god til at få fyldt strøm på mobilen, men lige nu er det ekstra vigtigt, at den er tændt og inden for rækkevidde.

Familien står til at blive forøget med én. Den tæller allerede Malthe på seks og Villum på tre.

- Der kommer en ny pige til flokken inden for et par uger, siger Mark Schwartz Dam, da avisen taler med ham i uge 2.

Han snupper to ugers barsel efter datterens fødsel.

- Også i den periode er det bare en kanon ting at have Malte som en souschef, der kan alt det, som jeg også kan. Det giver tryghed, siger Mark Schwartz Dam.

Mark Schwartz Dam ses her i snak med souschef Malte Bergstrøm, der er draget med til SuperBrugsen Juelsminde som en af tre mand fra Stensballe. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Egtved For abonnenter

'Vi føler os ført bag lyset': Styregruppe har meldt sin exit fra Tour de France-planlægning

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB får kæmpe bøde og går efter hybridgræs helt til kanten: Det er ikke småpenge, kommunen må finde ekstra til banen

VEJLE For abonnenter

Hun lukker sin forretning efter 40 år: Nu siger Betzy farvel til arbejdslivet

Hedensted

Er der for lidt plads i skraldespanden? Nu kan du også aflevere de her produkter på genbrugsstationen

Debat

Styregruppen for tryghed, ro og sikkerhed i Sandvad og omegn svarer på kritik i VAF: Vi kæmper ikke imod asylansøgere, men imod Udlændingestyrelsen

Hver fjerde landmand kan forsvinde: - Det vil være hul i hovedet for klimaet

Vejle

Stormvejret kan betyde oversvømmelser i Vejle: Sommerhusejere får særvarsel - det dige, der skulle sikre deres huse, er forsinket

Erhverv For abonnenter

Se video: Storbrand i Fredericia rammer hårdt i Vejle - 'Vi er sendt tilbage til start, men vi tager fat straks'

Han var med til at starte håndboldherrernes medaljeæra - nu skal landsholdskoryfæ sætte det rigtige hold hos Orifarm

Erhverv

Skat og politi besøgte syv virksomheder under razzia i Vejle: Seks af virksomhederne skal kigges efter i sømmene

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Børkop

Stort idrætscenter har ansat en centerleder, der er kender af det lokale foreningsliv og italienske vine

VEJLE For abonnenter

'Sandvad er ved at grave sin egen grav': Det var ikke Udlændingestyrelsen, der opfordrede de vrede borgere til at droppe demonstrationerne - men hvem var det så?

Alarm 112

Stormens første ofre: En bokser er knockoutet og et væltet træ spærrer Hærvejen

Annonce