Annonce
Børkop

Brysterne skal stadig støttes i Børkop

Lyserød lørdag afholdes stadig i Børkop, men det bliver lidt anderledes i år grundet corronattiltag. Pr-foto
Også i år byder Børkop Handel- og Erhverv på vandretur, der støtter indsatsen mod brystkræft. Men i år bliver det alligevel lidt anderledes.
Annonce

Børkop: Lyserød Lørdag finder sted 3. oktober, men det er jo på mange måder et anderledes år, og det kommer også til at mærkes på brysterne.

I hvert fald på den måde man kan støtte kampen mod brystkræft.

- Sidste år holdt vi en fælles vandretur, som blev en stor succes, og den vil vi også byde på i år, men det bliver på en anden måde. Planen er, at man går sammen i mindre grupper. Det kan være med familien eller veninderne og så videre, siger Katrine Bjerring fra Passion By Bjerring.

Og fortsætter:

- Hvis man uploader billeder fra turen, vil man kunne vinde spændende præmier fra byens handelsliv, deriblandt en hovedpræmie fra Home i Brejning. Hvad det er afsløres først på dagen, siger hun.

Katrine Bjerring er med i bestyrelsen i Børkop Handel- og Erhverv, og det er handelsstandsforening, der arrangerer vandreturen. Sidste år deltog 150.


Sidste år holdt vi en fælles vandretur, som blev en stor succes, og den vil vi også byde på i år, men det bliver på en anden måde.

Katrine Bjerring, Børkop Handel- og Erhverv


- Vi håber, at mindst lige så mange deltager i år. Vi kommer ganske vist ikke til at gå sammen i fællesskab, men vi kommer stadig til at deles om at støtte en fælles sag, siger hun.

Når man deltager i gåturene, betaler man mindst tyve kroner, der går til forskning i den kræftsygdom, som 5000 kvinder årligt rammes af.

- Men man er meget velkommen til at betale mere end det. Tyve kroner er lig med et lod, hvorpå man kan vinde en af de mange præmier. Men jo flere lod, jo flere chancer er der for at vinde, forklarer Katrine Bjerring.

Annonce

Bliver fordoblet

Sidste år blev der indsamlet 3875 kroner, der gik til Lyserød Lørdag. Dengang fordoblede Passion by Bjerring beløbet, så det endte med at være 7750 kroner.

I år har Din Madpartner i Skærup meldt ud, at herfra fordobler man det indsamlede beløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten eksploderer også i Vejle: Borgmesteren opfordrer alle til at holde fast i de gode vaner

Danmark

Plantekød og pølsesnak

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce