Annonce
Børkop

Slut med det smalle sted: Der skal ske store sager ved broen i Toftum

Broen ved Toftum er smal, men nu skal skiftes ud med en ny og bredere bro. Foto: Jørgen Flindt
Vejle Kommune afsætter i alt 22 millioner kroner til at skabe en trafiksikker løsning ved broen over jernbanen i Toftum.
Annonce

Toftum: I budgettet for 2021 er der fundet mange millioner kroner, som skal sendes i retning Toftum.

Her vil Banedanmark pille den nuværende bro ned på grund af, at den er for smal og lav i forhold til elektrificering af jernbanenettet. Og Banedanmark vil kun bygge en ny, tilsvarende smal bro.

Kommunen ønsker dog ikke nogen smal bro, da det er uholdbart for trafiksikkerheden. Kommunen afsætter - over de næste to år - 10 millioner kroner, så den nye bro kan udvides fra det planlagte ene spor til to spor med en dobbelrettet cykelsti.

Annonce

Cykelsti på hver side

Længere ude i fremtiden, nemlig i 2024, er det allerede nu besluttet, at der afsættes 12 millioner kroner, der skal bruges til cykelstier, som kan tilsluttes til broen på begge sider.

- Det er glædeligt, at der er afsat penge til en god trafikløsning i Toftum, som betyder krydsning af banen samt cykelsti i området, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V), der er formand for teknisk udvalg.


Det er glædeligt, at der er afsat penge til en god trafikløsning i Toftum.

Gerda Haastrup Jørgensen, formand for teknisk udvalg


Samtidig er der nu også enighed om, at planlægningen skal foregå i samarbejde mellem Banedanmark og Vejle Kommune.

- Jeg syntes, det er super godt, at vi nu kan komme i gang med arbejdet, og kommunen er med inde over projektet, så vi kan sikre en god løsning, og ikke kun skal se på, hvad vi får leveret, siger Gerda Haastrup Jørgensen.

Ud over de konkrete tiltag har forligspartierne givet hinanden håndslag på, at der skal arbejdes langsigtet på den trafikale afvikling i og omkring Børkop. Det er der dog ikke afsat konkrete midler til.

Tunnellen der blev til en bro

I mange år har både Banedanmark og Vejle Kommune vidst, at broen i Toftum skal fjernes. Men hvad skulle den nye løsning så være? I lang tid arbejdede man hen mod en tunnelløsning længere mod nord, men det blev droppet af sikkerhedsmæssige årsager.

I stedet lægger Banedanmark op til at bygge en ny bro ti meter længere mod nord i forhold til den nuværende. Og en lige så smal bro, for det er det eneste, Banedanmark er forpligtet til.

Men det vil ikke hæve trafiksikkerheden ved og på broen, måske tværtimod, og derfor går Vejle Kommune ind og støtter økonomisk, så broen kan bygges bredere og med en cykelsti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce