Annonce
Trekantområdet

Budgetforlig i Middelfart: Der er penge til alle

Forhandlingsudvalget for årets budget med bagest fra venstre Steffen Daugaard (DF), Kaj Johansen (S), Steen Dahlstrøm (S) og John Kruse (S). Forrest sidder Mikkel Dragmose Hansen (SF), Karin Riishede (V), Johannes Lundsfryd (S) og Regitze Tilma (V) og Anni Tyrrestrup (S). Konservatives Morten Weiss-Pedersen er også med i forliget. Foto: Middelfart Kommune
Et historisk forlig blottet for politiske slagsmål og med en budgetudvidelse på 21 millioner kroner fordelt på kerneområderne med de ældre som topscorer. Sådan ser bundlinjen ud for årets budgetlægning i Middelfart Kommune. Kun Enhedslisten vil ikke være med.

Nordvestfyn: Normalt er der en vis kant på de politiske meldinger i røgen fra en budgetfase, når de lokale folkevalgte har fordelt midlerne til næste års økonomi i kommunen.

Men ser man bort fra Enhedslistens ene mandat, der valgte at forlade forhandlingerne, inden stolen var blevet så meget som lun - med den afskedssalut, at der bør bruges endnu flere penge på velfærd - ja, så kan det konstateres, at årets budget er nået til mållinjen i nærmest fred og fordragelighed.

Sådan er det, når der er plus på bunden.

Annonce

For efter at have sat hele 25 millioner kroner ind på likviditetskontoen til dårligere tider og endda have holdt igen at bruge af midlerne fra blandt andet udligningsreformen, afleverer politikerne en forligstekst på ni sider med udvidelser på de kommunale kerneområder som børn, ældre og sundhed.


Vi får flere ældre de kommende år. Og tager man overslagsårene med, så vil man se, at vi får brug for at ansætte op mod 60 nye medarbejdere frem til 2024. Det er en stor post.

Johannes Lundsfryd (S), borgmester, Middelfart Kommune


- Det hjælper på processen, når der er millioner at putte i hullerne. Det her er et genopretningsbudget, hvor vi kommer op på niveau på rigtigt mange områder. Derfor er vi med i år, siger Venstres Regitze Tilma, der sammen med sit parti stod uden for forliget sidste år.

De ældre i fokus

Og skal man se på, hvor udvidelserne på i alt 21 millioner kroner er placeret, så er ældreområdet ikke til at komme udenom. Her er der sat penge af til flere hænder og til tiltag, der skal skabe aktivitet på plejecentrene og modvirke ensomhed hos de hjemmeboende ældre.

- Vi får flere ældre de kommende år. Og tager man overslagsårene med, så vil man se, at vi får brug for at ansætte op mod 60 nye medarbejdere frem til 2024. Det er en stor post, siger borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Annonce

Børnehave tilbage på papiret

Der er to millioner kroner mere til normeringerne i børnehaver og daginstitutioner målrettet "leg, bevægelse og udeliv", og skulle der komme penge fra Regeringen i forhold til målet om at nå minimumnormeringer, så er det aftalt, at de vil blive lagt oveni.

Der skal bygges en ny - bæredygtig - børnehave ved Hyllehøj, og kigger man i overslagsårene, så er skovbørnehaven ved Staurbyskov kommet tilbage på papiret. Den var ellers ude i embedsmændenes oplæg.

- Det vil tage nogle år at få de rette tilladelser på plads, fordi vi vil bygge inde i skoven, så det er realistisk med 2024, siger Johannes Lundsfryd.

Annonce

Rusmiddelcenteret skal stadig betale gæld

De seneste dage har man kunnet læse om frustrerede ansatte og brugere af Rusmiddelcenteret i Middelfart, der står til at skulle afdrage en gæld på omkring to millioner kroner over de næste fem år.

Det skal Rusmiddelcenteret fortsat.

- Der har været et overforbrug, og det er der lagt en handlingsplan for. Til gengæld afsætter vi 200.000 kroner til et øget samarbejde mellem socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret, så der kan skabes individuelt tilpassede behandlingsforløb for unge, der har behov for det, siger Johannes Lundsfryd.

Annonce

Der bliver kønnere i oplandet

Avisen har tidligere bragt opråb fra læsere i byerne uden for Middelfart, der har været utilfredse med vedligeholdelsen af de grønne arealer i kommunen.

Der er nu afsat en million kroner ekstra til investering i stauder og andre planter - og til hænder, der kan få dem plantet.

På anlægsbudgettet, der stiger fra 80 til 92 millioner kroner, er det fortsat skolerenoveringerne, der fylder mest. Vestre Skole og Lillebæltskolen lægger beslag på tilsamme 14 millioner kroner næste år.

På spørgsmålet om, hvad partierne dog skal diskutere, når der næste år skal være kommunal valgkamp, siger borgmester-udfordrer Regitze Tilma:

- Med det her budget har vi fået lukket hullerne i fundamentet. Næste år skal vi diskutere, hvordan vi kommer videre.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Kultur

Pludselig modtog René et afskedsbrev med særlig besked til ham: 'Sofie' er hovedinspirationen til hans bøger - og få måneder før udgivelsesdag begik hun selvmord

Annonce