Annonce
Give

Bulldozeren er på vej: Kommunen har købt tre ejendomme i bymidten

Der har gennem flere år været et udtalt behov for og ønske om alment boligbyggeri i Give, og på den konto har Vejle Kommune har købt de ejendomme, der huser Torvet 8, 10 og 12 i bymidten samt Torvegade 4 - med henblik på her at opføre alment boligbyggeri. Foto: Jim Hoff
Vejle Kommune har med opkøb af tre ejendomme på Torvet og i Torvegade taget første skridt mod opførelse af alment boligbyggeri i Gives bymidte. Det kan meget vel blive Domea, der får lov at stå for byggeriet.

GIVE: Tre veltjente ejendomme på Torvet og i Torvegade midt i Give kommer til at møde en bulldozer inden for overskuelig årrække. Det drejer sig om de ejendomme, der i dag blandt andet huser Jysk Fynske Mediers redaktion og kontor i Give.

Vejle Kommune har nemlig per 1. marts opkøbt de tre ejendomme med henblik på senere nedrivning og nybyggeri på det centrale område i byen.

Torvet 12 tilhørte tidligere Claus Sørensen, mens Torvegade 4 har tilhørt Michael Utoft. Dragonen/Taste It har hidtil været i hænderne på et udenbys investeringsselskab.

Annonce

Købet sker ifølge borgmester Jens Ejner Christensen (V) ud fra ønsket om at gennemføre en stor renovering af Torvet. Ud over en længe ønsket opfriskning af selve torvemiljøet er der nu også konkrete planer om et nyt, alment boligbyggeri på bordet.

- Det handler om at hæve kvaliteten af bymidten i Give, og her har det længe været et ønske fra byen, at der blev opført alment boligbyggeri. Behovet har været det er stykke tid for den slags lejligheder her. Og selvom vi naturligvis skal udbyde denne her entreprise til alle interesserede udbydere, så er det ikke nogen hemmelighed, at vi er i god dialog med Domea i Give som en potentiel samarbejdspartner, fortæller Jens Ejner Christensen.

Renovering af bymidten

Hvornår man går i jorden med projektet, er endnu ikke afklaret.

Indtil videre kan de nuværende lejere - Jysk Fynske Medier/Give Avis, Webtimisten og Dragonen samt en privat lejer i Torvegade 4  - ifølge borgmesteren blive boende på samme vilkår som hidtil.

- De nuværende lejere skal føle sig trygge, og skulle der blive behov for at lave nye ordninger i en mellemperiode i forbindelse med byggeriet, så skal der også indgås dialog om det, så alle kan føle sig godt behandlet og trygge, pointerer Jens Ejner Christensen.


Det handler om at hæve kvaliteten af bymidten i Give, og her har det længe været et ønske fra byen, at der blev opført alment boligbyggeri

Jens Ejner Christensen (V), borgmester, Vejle Kommune


Med den nye byggeplaner på vej på tegnebrættet skal man nu sørge for at samtænke renoveringen af Torvet med de nye byggeplaner.

- Der skal laves en gennemtænkt helhedsløsning for det her bymidte-projekt, så det kommer til at fremstå med et fint helhedsudtryk. Derfor skal bymidten heller ikke renoveres her og nu, som der ellers her været lagt op til tidligere, lyder vurderingen fra borgmesteren.

Som det ser ud nu, følger man den lokalplan, der tilsiger, at der i stueetagen skal være liberalt erhverv med butikker og kontorer, mens der indrettes beboelse fra første sal og opefter.

Annonce

Fantastisk god nyhed

Sådan ser Gerda Haastrup Jørgensen (V) det også. Hun er lokalvalgt byrådsmedlem og formand for teknisk udvalg, og hun glæder sig over, at man nu endelig får slået hul på en problematik, der længe har været på dagsordenen i Give.

- Det er fantastisk god nyhed for Give det her. Det bliver rigtig godt for midtbyen at blive shinet op, og så vil jeg godt sige, at man med de her nye boliger får en utrolig fin og central beliggenhed. Det er også betryggende for de nuværende lejere, at kommunen går ind og overtager de eksisterende lejemål og forpligtelser. Det skaber tryghed for de nuværende lejere, konstaterer Gerda Haastrup Jørgensen.

Hun er helt på linje med sin partifælle i forhold til at trykke på pauseknappen her og nu.

- Nu skal der først gå en masse i gang omkring investeringsdelen, der skal laves konkrete byggeplaner, og når vi kender alt dette, så kan vi begynde at afstemme det nye byggeri med tankerne og planerne for bymidten. Det giver ingen mening at begynde at renovere Torvet nu, for så et år senere at grave det halve op igen i forbindelse med et nybyggeri, understreger Gerda Jørgensen.

I skrivende stund har kommunen ingen deadlines sat op for, hvornår nedrivningen af de købte ejendomme og det efterfølgende byggeri skal starte, og hvornår det forventes klar til indflytning. Det er også uafklaret, hvor mange lejligheder og hvor mange etager byggeriet skal  op i.

Annonce
Børkop For abonnenter

Kæmpe solcelleanlæg er måske på vej til kommunen: Vil fylde mere end 300 fodboldbaner

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Opkøb: Juliane fra Vejle har styr på stængerne - og udvider nu forretningen

Vejle For abonnenter

Minister svarer på kommunaldirektørs fald under julefrokost: Eksborgmester trækker byrådet ind i sagen

VEJLE

Alice lader dine drømme gå op i guld: Ny guldsmed i byen skaber personlige vielsesringe og mere til

Billund

Nu forsvinder restriktionerne, og Jan glæder sig til at åbne sit diskotek: Natteliv er ikke bare fest, det er også socialt

Medier: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

LEDER For abonnenter

Du tager fejl, Martin: Selvfølgelig kommer en fagforeningsboss' privatliv medlemmerne ved. Det hedder demokrati, kammerater!

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

Altmuligmand i Jelling er ked af avisartikel om snyd: 'Folk går og snakker om mig i byen'

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Erhverv

Vejles 3F-formand står fast på kritik af avisafsløring: 'B.T. er gået langt over grænsen, og der har ikke været en finger at sætte på Pers arbejde'

Vejle For abonnenter

3F-formand til krisemøde, byråd trækkes ind i kommunaldirektørens fald, corona-smitten stikker fuldstændig af, stor rabat på kendt ejendom - og kritik af altmuligmand: Læs de seneste nyheder fra Vejle på blot fem minutter

Vejle Boldklub

VB er rejst langt mod syd efter bedre vejr og baner: Træningen aflyst på grund af snevejr

Annonce