Annonce
Vejle

Burgerkæde åbner restaurant med drive-thru på Exxit 59

Burger Shack forventer at åbne sin 13. restaurant på Exxit 59 i starten af november. Restauranten bliver kædens første med drive-thru. PR-foto
Landsdækkende burgerkæde søger ansatte til ny restaurant, som åbner i starten af november i The Diners Fifty-Nines tidligere lokaler.
Annonce

Vejle: Den landsdækkende burgerkæde Burger Shack er klar til at åbne en ny restaurant i lokalerne ved Exxit 59, hvor The Diner Fifty-Nine tidligere havde til huse.

Det bekræfter Burger Shack-direktør Christoffer No Kjærholm.

- Vi forventer at slå dørene op i starten af november til det, der bliver vores første restaurant med drive-thru, fortæller Christoffer No Kjærholm om den nye restaurant, der vil have åbent syv dage om ugen.

Kæden er i øjeblikket ved at søge efter personale til filialen i det store transportcenter i Vejle Nord.

- Vi skal bruge 30-35 ansatte, og vi har på nuværende tidspunkt fået omkring 200 ansøgninger, fortæller Christoffer No Kjærholm.

Vi skal bruge 30-35 ansatte, og vi har på nuværende tidspunkt fået omkring 200 ansøgninger.

Christoffer No Kjærholm

Annonce

Har lavet forsøg med drive-thru

Burger Shack har i forvejen 13 restauranter - herunder en i Nørregade i Vejle - men som nævnt bliver den nye restaurant den første med drive-thru.

Ifølge Christoffer No Kjærholm har restaurantkæden lavet forsøg, hvis resultater sandsynliggør, at kunderne i drive-thru-køen ikke kommer til at vente for længe på deres bestillinger.

- Vores test viser, at vi godt kan levere vores vante kvalitet i det tempo, som man kender fra drive-thru-restauranter. Det kan vi blandt andet, fordi vi har en forholdsvis snæver menu, fortæller Christoffer No Kjærholm om den nye restaurant.

Han mener ikke, at sporene fra The Diner Fifty-Nine, der lukkede pludseligt i starten af 2019 og efterfølgende blev begæret konkurs, skræmmer.

- Vi har selvfølgelig researchet en del på området, og The Diner havde faktisk længe en god forretning på stedet, og det er også vores indtryk, at både McDonald's og Enzo & C gør det ganske godt, så vi er helt trygge ved at åbne deroppe, fortæller Christoffer No Kjærholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce