Annonce
Egtved

Busserne svigter Bindeballe: Til gengæld er primitiv overnatning et kæmpe hit

Margit Sand, forpagter af Bindeballe Købmandsgård, mærker tydeligt den store ændring der er i hverdagene nu, hvor ingen store busselskaber holder ind på grund af coronakrisen. Men til gengæld har hun travlt med at sende varer ud til kunderne, og her går især stedets populære havrecreme som varmt brød. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Også Bindeballe Købmandsgård mærker coronakrisen kradse. Men trods stort fald i besøgende sørger man for at holde gang i hjulene.

Bindeballe: - Jo, det er da rigtigt træls, sagt på godt jysk, lyder det fra Margit Sand, der er forpagter af Bindeballe Købmandsgård, for også her, ligesom i resten af verden, har coronakrisen sat sine spor.

Og det er spor, som ikke sådan lige forsvinder i morgen. De kommer til at hænge fast i månedsvis endnu, forudser forpagteren.

I 2019 kunne de hos Bindeballe Købmandsgård glæde sig over, at mere end 100.000 mennesker havde besøgt stedet. På de rigtigt gode dage i højsæsonen, kunne der ankomme fem til seks busser fyldt med besøgende, nogle gange i hundredvis ad gangen.

Man kan vist roligt sige, at der blev valfartet til denne unikke tidslomme med landets største købmandsmuseum i centrum, omgivet af et nyere rummeligt kaffehus, sheltere, hytter og grønne rekreative arealer.

- Men nej, der kommer ikke en eneste bus her mere. Det har coronavirussen sat en stopper for, men det skal nok blive godt igen, lyder det fra Margit Sand, der - lige siden statsministeren lukkede landet i marts - ikke har modtaget et eneste busselskab ved Bindeballe Købmandsgård.

Hun fortæller ligeledes, at de mange bookinger, som busselskaberne ellers havde lavet hos købmandsgården med besøg i butikken/museet og forplejning kaffehuset, er blevet aflyst helt frem til og med august.

Annonce

Mine medarbejdere og de frivillige er bare helt fantastiske. De kommer alle og giver en hånd med uanset. Og de som er lønnede, har selv meddelt, at de i en periode ikke vil have løn for det arbejde, de gør herude.

Margit Sand, forpagter, Bindeballe Købmandsgård

Fortrøstningsfuld

- Men det er sådan, det er, og naturligvis er det helt forståeligt. Vi skal jo alle passe på os selv og hinanden. Jeg er samtidig noget spændt på, hvordan det hele vil komme til at se ud i fremtiden, lyder det fra en eftertænksom Margit Sand, der ikke på nogen måde er sortseer. Tværtimod.

Hun har stadig en optimistisk tro på, at det hele nok skal komme til at gå for Bindeballe Købmandsgård. Men hvordan man skal begærde sig derude i fremtiden, efter corona, det ligger noget uvist hen.

- Og så er mine medarbejdere, og de frivillige på stedet, bare helt fantastiske. De kommer alle og giver en hånd med uanset. Og de som er lønnede, har faktisk selv meddelt, at de i en periode ikke vil have løn for det arbejde de gør herude, og det er vi meget taknemmelige for, siger en fortrøstningsfuld Margit Sand.

Bjesker og havrecreme kan kunderne ikke undvære

Selvom de mange busfulde af mennesker udebliver fra Bindeballe Købmandsgård i denne tid, er det ikke ensbetydende med, at her slet intet sker. For det gør der.

- Vi sender virkelig mange bestillinger afsted. Her er det især vores Bindeballe Bjesk, som folk simpelthen ikke kan undvære, og så er der havrecremen. Den er folk helt vilde med. Den skulle være rigtigt god til for eksempel psoriasis. Vi har haft havrecremen her lige siden den forhenværende købmand Reinholdt Jensen i sin tid havde stedet (fra 1973-2009, red.), forklarer Margit Sand, imens hun retter cremedåserne ind på hylderne og håber på, at producenten, Vejlefirmaet Worning & Petersen, snart kan sende en ny leveringer af den populære creme.

Udover at få tilsendt varer fra købmandsgården, har kunderne også mulighed for at købe take away på for eksempel kager og kaffe.

Hos Bindeballe Købmandsgård har de kunnet holde butikken åbent i hele perioden, siden statsministeren lukkede landet i marts - naturligvis overholdende alle sundhedskriterier som påkrævet. Ligeledes har deres sheltere været booket af rigtig mange. Det populære kaffehus har de dog måtte holde lukket. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Mange kigger forbi

Hos Bindeballe Købmandsgård har de, trods coronakrise, åbent i butikken fra klokken 10 til 17 hver dag. Og der har været jævnt med besøgende og handlende.

- Jeg synes faktisk, vi har haft en god opbakning via besøgende, der er kommet hertil enten på deres vandreture, på cykel eller i biler. Vi kan godt mærke, at flere har haft en anden form for tid, og at de gerne vil ud og opleve noget, og så er det jo dejligt, at de også vælger at kigge forbi hos os, konstaterer Margit Sand.

- Og så gør vi naturligvis alt det, som er krævet i forhold til rengøring, afspritning og smitteminimering i det hele taget, tilføjer hun.

Havrecremen, som man kan købe hos Bindeballe Købmandsgård, kan knap nå at komme på hylderne, inden den bliver sendt rundt omkring i det ganske land. Sammen med Bindeballe Bjesken hører cremen til noget af det, som mange kunder ikke kan undvære. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Shelters er populære

Til Bindeballe Købmandsgård hører også tre sheltere, et antal hytter og muligheder for at opsætte telte. Og især sheltere har der været stor interesse for her under coronatiden.

- De har faktisk været fuldt booket hver eneste dag, og så har mange samtidig overnattet i telte her, siger Margit Sand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce