Annonce
Billund

Butikker hjælper hinanden på tværs af byer og erhverv: - Det giver god energi

Anette Rasmussen, til venstre, og Lisbeth Baungaard fra Billund vil fremover anbefale hinanden. Lisbeth har hjulpet Anette med at pynte vinduerne i Cirkeline. Foto: André Thorup
Billund og Grindsted er ikke længere to konkurrerende handelsbyer. Nu samarbejder butikkerne via netværksgrupper, og Beth Baun i Billund har hjulpet med vinduesdekorationer i garnbutikken Cirkeline i Grindsted.

Billund/Grindsted: Butiksvinduer i Grindsted med et strejf af nyt fra Billund. Det er, hvad der er kommet ud af et tættere butikssamarbejde på tværs af byer og erhverv.

En stor del af byernes butikker går i skole, i netværksgrupper og får individuel rådgivning. De er med i det EU-støttede projekt, Vækst til erhverv i gadeplan, og det rykker noget. For stof- og garnbutikken Cirkeline i Grindsted har det betydet, at butikkens udstillingsvinduer har fået et helt nyt udseende.

Indehaver Anette Rasmussen har haft butikken i 21 år og har både selv pyntet vinduer og haft veninder til det.

- Lisbeth Baungaard (indehaver af Beth Baun, red.) er dekoratør, så det er klart, at det giver noget helt andet, og jeg har fået rigtig meget respons fra kunderne, fortæller Anette Rasmussen, der nu udstiller et par malerier af Dorthe Værnhøj og nips fra Beth Baun.

Hun har også fået te til salg fra butikken i Billund.

- Vi har helt sikkert fået noget ud af projektet. Det har givet meget - ikke mindst ny energi og inspiration. Vi skal ikke kun sælge, men også skabe oplevelser, fortæller Anette Rasmussen, der desuden har meldt sig ind i handelsstandsforeningen igen.

- Nu kender vi hinanden på en anden måde og taler om noget andet, forklarer Anette Rasmussen.

Vækst til erhverv i gadeplan

Billund ErhvervsFremme har fået finansieret projektet via EU-midler. Der er tale om et et-årigt projekt, hvor knap 50 butikker i hele kommunen modtager individuel rådgivning, undervisning og deltager i netværksgrupper og andre arrangementer. Målet er at øge omsætningen i butikkerne.

Nye øjne på butikken

Også Lisbeth Baungaard i Billund er glad for netværksgrupperne. Dog regner hun ikke med at tage garn ind i sin butik:

- Jeg kan end ikke slå en maske op, og jeg vil gerne vide noget om de ting, jeg har i min butik, så for nu er det ikke aktuelt, siger Lisbeth Baungaard, der alligevel har fået tips og tricks i sin netværksgruppe.

- Når vi mødes, så er det første vi gør, at give hinanden konstruktiv ros og kritik, og så får man fejet nogle steder, man ikke plejer at feje, smiler Lisbeth Baungaard, der blev opmærksom på, at hun havde lidt for mange varer stående på gulvet.

- Barriererne mellem Grindsted og Billund kommer aldrig igen. Nu har vi lært hinanden bedre at kende og kan anbefale hinanden. Vi er ikke to handelsbyer, men naboer, siger Lisbeth Baungaard, der ikke har taget penge for arbejdet i Grindsted.

- Det er jo nemt for mig at komme og hjælpe Anette i tre timer. Det giver god energi.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce