Annonce
Vejle

Butikkerne er stadig tvangslukkede: I Vejle skal Hoffe sætte gang i online-salget

City Vejle inviterer fra næste uge vejlenserne på live-salg via Facebook to aftener hver uge i den kommende tid. Illustration: Stormes Grafisk
City Vejle ærgrer sig over de forlængede restriktioner, men sætter nu ind med to ugentlige salgsaftener på cityforeningens facebookside

Vejle: Statsminister Mette Frederiksen (S) havde dårligt nyt med til landets butiksejere, da hun torsdag aften forlængede corona-restriktionerne, som fortsat holder udvalgsvarebutikker  lukket landet over.

Nu får butikkerne tidligst mulighed for at genåbne 1. marts, og det ærgrer blandt andet på City Vejles kontor på Banegårdspladsen.

- Det var ikke, hvad vi havde håbet på, men det kommer heller ikke som den store overraskelse. Butikkerne i byen er vildt trætte af situationen, for de har lagrene fyldt med sæsonvarer, og de står i en alvorlig situation. Når det så er sagt, er jeg imponeret over, hvor innovative butikkerne er under nedlukningen, siger citychef Andreas Kiis Antonsen.

Annonce

Går liv to gange to timer

Han henviser til de butikker, der trods tvangslukningen holder gang i salget via sociale medier, click and collect-tiltag, udlevering i døren og udbringning af varer.

Det er salgsmetoder, som ikke strider mod restriktionerne, og som cityforeningen nu går aktivt ind og støtter under den forlængede nedlukning.


Håbet er, at vi kan være med til at holde hånden under butikkerne, så de kommer af med nogle af de varer, de har svært ved at sælge.

Andreas Kiis Antonsen, citychef


- Vi går live i februar og arrangerer live-salg to timer hver tirsdag og torsdag, hvor vi sender en professionel vært og en kameramand rundt til fire forskellige butikker hver aften, og så holder de live-salg via en begivenhed på City Vejles Facebook-side, fortæller citychefen.

Annonce

Holde hånd under butikker

Den første virtuelle salgsaften kører på tirsdag klokken 19, og forventningen er, at den fortsætter to gange ugentligt måneden ud alt afhængig af, hvor stor butikkernes og kundernes interesse er for salgsaftenerne.

- Håbet er, at vi kan være med til at holde hånden under butikkerne, så de kommer af med nogle af de varer, de har svært ved at sælge i disse uger. Og håbet er derfor, at vejlenserne er lige så gode til at støtte op om disse events, som de er til at støtte butikkerne i hverdagen, siger Andreas Kiis Antonsen.

Annonce

Opfordrer til gode tilbud

Torsdag skrev citychefen ud til alle medlemsbutikker med tilbuddet om at melde sig til salgsaftenerne, og butikkerne bliver udvalgt efter først til mølle-princippet.

Planen er, at værten besøger en butik, der præsenterer udvalgte varer, som kunderne kan købe ved at skrive i Facebook-sidens kommentarfelt. Hver butik får en halv times salgstid, inden værten og kameramanden går videre til næste butik i midtbyen.

- Vi vil gerne have, at det bliver godt og kommer til at virke professionelt, og derfor har vi hyret den lokale influencer Daniel "Hoffe" Hoff til at være vært på live-sendingerne. Butikkerne skal selv præsentere deres varer, og det vil være udsalgsvarer. Vi opfordrer butikkerne til at komme med virkelig gode tilbud, siger citychefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Annonce