Vejle: Går den, så går den. Men den gik ikke for en 20-årig spansk statsborger, der forsøgte sig som butikstyv I Elgiganten på Damhaven i Vejle lørdag. Klokken 13.41 har Sydøstjyllands Politi registreret hændelsen. Manden havde taget varer for 100-200 kroner, men blev opdaget. Politiet kom til stede, og manden fik en bøde. Den er som udgangspunkt på det dobbelte af det beløb, der er stjålet for, dog mindst 500 kroner.
Det beløb hævede manden på sit betalingskort og gav til politiet. Man må formode, at han forlod butikken uden varer. /ild