Annonce
Debat

Buurtzorg - det klinger hult og utroværdigt

Læserbrev:  Det borgerlige flertal i Ikast-Brande Kommune har opstartet et projekt i Bording og Engesvang området omkring helhedsorienteret pleje, hvor hjemmepleje og sygeplejeopgaver udliciteres til et privat firma, Lokalpleje Danmark. Udgangspunktet skulle være færre hjælpere i borgerens hjem. Det lød jo fint, men virkeligheden blev en anden.

På seneste byrådsmøde besluttede det borgerlige flertal efter et ønske fra Lokalpleje Danmark at ændre kontrakten med Lokalpleje Danmark, så firmaet nu ikke længere skal tage sig af hverken nødkald eller akutte opgaver om natten og morgenen fra 23.30 til 7.30. Det giver firmaet bøvl, så det skal kommunen tage sig af!

Så er det åbenbart ligegyldigt at der kommer nye ansigter i borgerens hjem og bliver knap så helhedsorienteret.

Heldigvis har det andet private firma, som løser hjemmeplejeopgaver for kommunen, Privat Pleje og Omsorg, en højere moral på dette område. De ønsker stadig at udføre akutte opgaver hos deres borgere, selvom de med den ændring af kontrakten som Lokalpleje Danmark har fået, er blevet tilbudt samme mulighed.

Er det lovligt? En sådan væsentlig ændring af udbudsbetingelserne, som nu er vedtaget, vurderer vi socialdemokrater er i strid med de udbudsretslige forhold og har derfor spurgt om det ikke skal undersøges nærmere – det kunne jo være at andre private firmaer ville have budt på opgaven, hvis de vidste, at man kunne slippe for de ”trælse” opgaver – det ønske er ikke blevet opfyldt – det undrer os.

Evalueringen bliver umulig. Et sådant pilotprojekt skal selvfølgelig evalueres. Det mener vi ikke, at man nu kan gøre på objektiv vis, når der er så forskellige vilkår for kommunens leverandører af sygepleje og hjemmepleje. Ingen overenskomst. At Lokalpleje Danmark heller ikke ønsker at lave en overenskomst med Dansk Sygeplejeråd er for vi socialdemokrater en yderligere bekræftelse på, at dette pilotprojekt bør lukkes hurtigst muligt.

Medarbejderflugt? Socialdemokraternes store bekymring gælder også den lange bane. Hvor længe kan Ikast-Brandes kommunale sygepleje i en situation, hvor der bliver stor mangel på sygeplejersker og sosu-personale, blive ved med at tiltrække kvalificeret personale når private firmaer får lov til at fraskrive sig alt det besværlige såsom nat og akutte opgaver – opgaver som så skal løses af et mere og mere presset kommunalt beredskab?

Vi tror mange af kommunens dygtige medarbejdere vil vælge ansættelse i en nabokommune og dermed bliver hele kommunen ramt – og ikke kun borgerne i Bording og Engesvang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Debat

Grønne poser og stor grund

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce