Annonce
Erhverv

Byens Bilpleje overtager endnu en autolakerer

Kenneth Hansen fortsætter som partner og daglig leder, når Byens Bilpleje overtager Hansen Autolak. Foto: Byens Bilpleje
Hansen Autolak udbygger lokalerne på Vognmagervej.

Fredericia: Byens Bilpleje.com overtager Hansen Autolak. Det oplyser Byens Bilpleje i en pressemeddelelse.

Byens Bilpleje.com med hovedsæde i Fredericia fortsætter med strategiske opkøb landet over. Koncernen har netop overtaget Hansen Autolak, som indtil nu har fungeret som underleverandør til Byens Bilpleje.com. Samtidig fortsætter den tidligere ejer, Kenneth Hansen, som partner og daglig leder.

- Kenneth er super dygtig. Han er kendt for at kunne klare enhver lakopgave, og han har et fantastisk ry i Fredericia. Han begyndte faktisk hos Byens Bilpleje.com, inden han startede om selvstændig, og han har fungeret som underleverandør for os i de sidste 10 år. Han har altid udført et dygtigt stykke håndværk, og derfor har vi aldrig været i tvivl om, at vi gerne vil have ham med på holdet igen.

Sådan siger koncerndirektør for Byens Bilpleje.com, Morten Kollerup Nielsen.

Annonce

Ansatte fortsætter

Byens Bilpleje.com er sammen med Kenneth Hansen i fuld gang en udbygning af de eksisterende lokaler på Vognmagervej, og til sommer bliver forretningen dobbelt så stor, når der kommer 700 kvadratmeter mere til. I de nye lokaler bliver der plads til, at der kan males op til fem biler ad gangen.

Hos den tidligere ejer af Hansen Autolak, Kenneth Hansen, er tilbuddet fra Byens Bilpleje.com blevet taget godt imod.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med løsningen, hvor jeg fortsætter som partner i Byens Bilpleje.com og daglig leder som hidtil. Det er rigtig gode mennesker, som har overtaget ejerskabet. Deres set-up er af en helt anden kaliber end det, jeg selv kan klare. Ikke mindst på salgssiden. Jeg havde simpelthen svært ved at nå det hele. Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om det, jeg er bedst til. Og det er at lave en rigtig god kvalitet til kunderne, siger Kenneth Hansen.

De eksisterende medarbejdere hos Hansen Autolak fortsætter hos Byens Bilpleje.com, og det er planen, at der med udvidelsen også kommer flere til i løbet af året.

Byens Bilpleje har 85 afdelinger over hele landet og omsætter for over 300 millioner kroner årligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Lisbeths coronasmittede mand ligger i respirator: Pas på jer selv og ikke mindst pas på andre!

VB

VB'erne skal nok være klar

Annonce