Annonce
Erhverv

Erhvervslivet mangler jord: Byggemodning af otte mindre grunde sættes i gang

Indkørslen til de otte nye grunde kommer til at ligge der, hvor indkørslen til ejendommen Tykhøjetvej 18 ligger i dag. Selve ejendommen kommer dog til at lade livet i forbindelse med byggemodningen. Den er ikke bedre værd, vurderer kommunen. Foto: Børge Larsen
Byrådet har vedtaget at starte byggemodningen af den vestligste del af Erhvervsområde Give Øst. I første omgang byggemodnes to hektar.

Give: Et længe næret ønske om at kunne udstykke mindre grunde til erhvervsvirksomheder er rykket helt frem til start.

Byrådet har vedtaget at sætte gang i byggemodningen af, i første omgang, otte mindre byggegrunde i området vest for Tykhøjetvej. I lokalplanen har området betegnelse HE II og er det jordstykke, der ligger nord for Givskovgård.

Grundene vil være forbeholdt virksomheder, der kan rubriceres i miljøklasse to til fire. Det vil sige "fremstillings-, lager- og værkstedsvirksomheder og kontorfaciliteter i tilknytning til den enkelte virksomhed".

Det kan for eksempel være tømrer- og snedkervirksomheder, hvor rundsaven måske er den værste støjkilde. Malerfirmaer, hvor malingens kemiske sammensætning udgør det største problem.

Grundene er variabel størrelse, hvilket skal forstås sådan, at kommunen gerne vil imødekomme eventuelle kunders ønsker med hensyn til grundareal. Men størrelsen skal dog mindst være på 1600 kvadratmeter.

De mindre virksomheder har haft et stigende behov for erhvervsjord.

Annonce
De otte mindre byggegrunde er placeret midt i området vest fr Tykhøjetvej. Det kan skyldes, at der skal gøres plads til regnvandsbassin eller flere grunde i den sydligste del. Illustration: Vejle Kommune

Hus skal væltes

Behovet har været der et stykke tid og i første omgang har kommunen forsøgt at imødekomme behovet ved at sælge mindre bidder i erhvervsområdet ved Dyrskuevej.

Men den løsning har været baseret på dispensationer fra lokalplanområdet, så den er ikke holdbar i længden. Samtidig er området ved Dyrskuevej egentlig beregnet til virksomheder, der ligger i en lidt tungere miljøklasse og med et større behov for jord.

Udgifterne til byggemodningen er anslået til at løbe op i 3,5 millioner kroner. Det inkluderer også anlæg af infrastruktur i form af veje, kloakering og anlæg af regnvandsbassin.

Desuden skal ejendommen Tykhøjetvej 18 rives ned. Ifølge bilagene til byrådsbeslutningen er ejendommen uegnet til beboelse. Og i øvrigt ligger den lige der, hvor ind- og udkørsel til Tykhøjetvej tænkes placeret.

Er man interesseret i at købe en af de otte nye erhvervsgrunde, kan man kontakte Vejle Kommune, der har to sælgere på området. Det er Kirsten Sørensen, der kan træffes på telefon 7681 1527 og Trine Vedel Bang på telefon 7681 1526.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce