Annonce
Vejle

Byggerod og corona har ramt hårdt: Gut har været gemt væk

Gut Andersen, indehaver af Guts Gemmer, har altid sat sin hat, som hun vil. Hun er glad for, at hendes trofaste kunder har hjulpet hende over corona-pandemien. Foto: Flemming Larsen
Guts Gemmer, der ligger i Valløesgade 26A, har været gemt lidt af vejen. Først var facadeskiltet dækket med et stillads - og så kom corona-pandemien.

Vejle: Gut Andersen sætter sin hat, som hun vil. Alligevel har det seneste halvandet år været hårdt for den lille, hyggelige butik "Guts Gemmer" i Valløesgade 26A.

Ejendommen er blevet moderniseret, hvilket betød, at Guts facadeskilt var dækket til i måneder. Stilladset, ejendommen var pakket ind, gjorde det heller ikke nemmere for kunderne at finde vej til indgangsdøren.

Og senest har specialbutikken været lukket ned på grund af corona-pandemien.

Annonce

Trofaste kunder

Alligevel er indehaveren af Guts Gemmer, Gut Andersen, optimistisk.

- Jeg har haft butikken i 15 år, og det betyder, at jeg har mange trofaste kunder. Der er nemlig ikke mange små specialbutikker som min tilbage.

- Der kommer mange teaterfolk, der har brug for kostumer til en forestilling. Men mange af mine kunder er vejlensere, der skal bruge tøj til en speciel lejlighed. Eller som bare har deres egen tøjstil, smiler Gut Andersen.

Annonce

Hygge og handel


Jeg har haft butikken i 15 år, og det betyder, at jeg har mange trofaste kunder. Der er nemlig ikke mange små specialbutikker som min tilbage.

Gut Andersen, Guts Gemmer


- Jeg havde ikke klaret det uden mine mange, trofaste kunder. Det er jeg bare så taknemmelig for, siger Gut Andersen.

Selv om mange af hendes kunder er flyttet væk fra Vejle, kommer de gerne i butikken, når de er i byen for at handle - og for hyggen og kaffens skyld.

Gut Andersen har haft sin lille specialforretning i 15 år og kunne ikke forestille sig en bedre tredje alder. Foto: Flemming Larsen

Det gælder en kvinde, der i dag bor i London, men som altid er forbi Guts Gemmer, når hun er i Danmark og Vejle.

Det gælder en herre, der i dag bor i København, hvor han arbejder, og som på skolen på Sjælland blev spurgt af sine elever om, hvor han havde købt sin hue.

De mange små historie varmer.

Gut Andersen blev også glad, da hun i forbindelse med genåbningen fik besøg af en af sine kvindelige kunder.

- Jeg har spillet teater med hendes far. Han fortalte mig, at datteren, Mie, havde gemt alle sine fødselsdagspenge, til jeg kunne åbne igen. Det er noget, der varmer mit hjerte, siger Gut Andersen.

Indehaveren finder selv tøjet og tilbehør, sko, smykker og tasker rundt omkring.

- De, der kommer i min butik, er kunder, der går efter noget, de ikke kan finde andre steder. Det er folk med en personlig stil, siger Gut Andersen, mens hun for sjov sætter den høje hat på hovedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Banken siger nej: Uafklarede motorvejsplaner tvinger familien til at bo med træk og skimmelsvamp

Vejle

Smittetallene er styrtdykket: 'Hyg jer - især nu, hvor smitten er under kontrol!'

Børkop

Protesterne hjalp: DSB dropper at skære i antallet af tog til Børkop og Brejning

Annonce