Annonce
Erhverv

Byggeudstilling gentages med syv bud på fremtidens hjem: Skal være en evig tilbagevendende begivenhed

Byggeudstillingen "Hedensted Bygger" åbnede sidste år i udstykningen Lille Dalby Bakker. Til efteråret gentages den i Remmerslund Skovby. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Til efteråret vender "Hedensted Bygger" tilbage i udstykningen Remmerslund Skovby. Byggefirmaerne har selv presset på for muligheden.
Annonce

Hedensted: Hvis man som potentiel nybygger er på udkig efter smarte løsninger til drømmeboligen, bliver det også fremover muligt at få inspiration i Hedensted.

Det ligger fast, efter Hedensted Kommune nu har solgt syv byggegrunde i udstykningen Remmerslund Skovby til lige så mange byggefirmaer med henblik på at etablere en samlet byggeudstilling, "Hedensted Bygger".

Den kommer til at åbne weekenden i uge 42 og holder dørene åbne frem til lige inden påsken 2022.

Foruden en investering på 150.000 kr. fra brandingpuljen til blandt andet markedsføring, er det ikke noget, der koster Hedensted Kommune noget.

- De er med på markedsvilkår, og rent faktisk har de selv spurgt ind til, om ikke det var en god idé. Vi mener, det er en rigtig god måde at få Hedensted og resten af kommunen ind på radaren hos tilflytterne, når vi viser den gode fortælling om, at det er meget andet end en motorvej, siger brandingkonsulent Kasper Arlund, som sidder i styregruppen for projektet.

Med salget er der nu 11 ledige grunde i området, der er delvist ejet af lodsejer Charles Kastberg og på sigt kan indeholde mere end 100 boliger, en dagligvarebutik og rekreative områder.

Annonce

Kan påvirke tilflytterne

Beslutningen er truffet til trods for, at coronarestriktioner på mange måder har lagt en dæmper på udbyttet af den nuværende byggeudstilling i Lille Dalby Bakker.

Visionerne er der dog ikke skruet ned for, og derfor hedder udgangspunktet for nuværende, at Hedensted Bygger skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, så det hvert år er muligt at se firmaernes bud på nutidens familievilla i Hedensted.

De deltager

Huscompagniet.

Hybel.

Milton Huse.

Eurodan Huse.

Preben Jørgensen Huse.

Hansen Huse.

Menzer og Kristensen.

Til trods for konkurrence fra blandt andre nabokommunerne Horsens og Vejle, der har præcis samme koncept.

- Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre, men lige nu buldrer væksten derudaf, og det vil vi gerne understøtte. Vi mener bestemt, der er et behov for mere, og vi ser et nærmarked fra lige præcis de to byer, som vi kan gøde endnu mere og påvirke, når de ved selvsyn oplever, hvad vi kan byde på, siger Kasper Arlund.

Selvom kommunen gerne havde set, at Hedensted Bygger kunne opleves i skiftende lokalsamfund, hedder arbejdsplanen, at udstillingshusene fremover popper op i udstykningen Lille Dalby Bakker i Hedensted.

Det skyldes primært ønsker fra byggefirmaerne, der kan se en bedre forretning i postnummer 8722 end alternativerne inden for kommunegrænsen.

Annonce

Masser af gengangere

Den kommende byggeudstilling kommer til at være med deltagelse af Huscompagniet, Hybel, Milton Huse, Eurodan Huse, Preben Jørgensen Huse, Hansen Huse samt Menzer og Kristensen.

Det skarpe øje vil bemærke, at der er tale om gengangere fra Lille Dalby Bakker. Kun Villa Nordic har meldt afbud - ganske enkelt fordi de lige nu har for travlt.

Deres huse er fortsat åbne for interesserede, men på grund af corona kræver det forudgående aftaler med de enkelte firmaer.

- Vi evaluerer på det om en måneds tid, men selvom corona blev en kæmpe gamechanger, og vi nok derfor ikke helt fik det ud af det, vi kunne have ønsket med blandt andet et kæmpe rend de første weekender, har der været stor interesse blandt alle for en gentagelse, siger Kasper Arlund.

Sidste år solgte Hedensted Kommune 83 private byggegrunde, hvilket var det største antal nogensinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce