Annonce
Vejle

Bygherren regnede med at melde udsolgt nu: Men der er stadig plads i toppen af Kanaltårnene

Udsigten fra de øverste etager af Kanaltårnene fejler ingenting, men det er de nederste etager af de to identiske boligtårne, der kan melde udsolgt først. Foto: Mette Mørk
Otte ud af 10 lejligheder i PensionDanmarks "Kanaltårnene" på havnen i Vejle er afsat. Men der er stadig lejligheder til salg i projektet, som bygherren oprindelig troede ville være udsolgt nu.

Vejle: Det er efterhånden godt fire år siden, at byggeriet af PensionDanmarks bolig-højhuse på Vejle Havn, Kanaltårnene, blev sat i gang.

Dagen blev markeret med en grundstensnedlæggelse, hvor daværende borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) holdt tale sammen med ejendomsdirektør i PensionDanmark Marius Møller.

Pensionsselskabet havde købt grunden af Vejle Kommune og stod klar til at investere i alt 225 millioner kroner i boligprojektet, og forventningen til salget af de i alt 88 lejligheder var høje.

Annonce

- Beliggenheden her tæt ved vandet er helt i top. Samtidig oplever Vejle en høj befolkningstilvækst i disse år. Derfor forventer vi en god efterspørgsel efter boligerne og dermed et godt afkast til medlemmerne af investeringen, sagde Marius Møller dengang.

Marked med stort udbud

I dag er begge boligtårne færdigopført. Byggeselskabet NCC afleverede det andet og sidste tårn i projektet til bygherren i april 2018. Knap to år efter grundstensnedlæggelsen.

I dag er der gået yderligere to år, og PensionDanmark kan konstatere, at lige godt 80 procent af lejlighederne er solgt. Det er ikke noget, ejendomsdirektøren falder i svime over.

Vejle flytter i ny bolig

  • Vejle er en by med vækst og en af de provinsbyer, der vokser mest i indbyggertal.
  • Det smitter af på byggelysten i byen, hvor det ene boligprojekt efter det andet skyder op i midtbyen, på havnen og andre dele af byen.
  • Vejle Amts Folkeblad besøger en stribe af de nyopførte boligprojekter. Både dem, der knap er indflytningsklar, og dem, der har haft lejere og ejere et par år.

- Vi er tilfredse, for boligerne i Kanaltårnene sælger kontinuerligt. Men vi havde gerne set, at hastigheden på salget havde været højere. Men vi må også se på, hvor mange boliger der generelt bliver solgt i området, og hvor stor efterspørgslen er, og vi er i et marked med et stort udbud. Derfor tager det tid, inden alle boliger er solgt, siger Marius Møller.

Annonce

Vil ikke lave noget om

Forventningen ved grundstensnedlæggelsen var, at samtlige boliger var solgt her fire år senere. Men det får ikke bygherren til at sælge de sidste ledige boliger samlet til en investor eller begynde at udleje dem.

-  Vi sælger boliger løbende, så vi har ikke planer om at ændre noget. Det er vores indtryk, at køberne er meget tilfredse med projektet, og at prisen på produktet er rigtig. Vi havde nok forventet, at de alle var solgt i dag, men vi fortsætter som nu, så længe der er en efterspørgsel, siger Marius Møller.

Annonce

Lejligheder solgt nedefra

Blandt de 88 boliger står bygherren tilbage med 17 ledige boliger, fordelt med syv i Stævnen 28 og 10 i nummer 26, der ligger tættest mod vandet og stod færdigt som det sidste af de to tårne.

Fælles for salget er, at samtlige lejligheder fra 1. til 6. etage er udsolgt i begge tårne, mens der er en eller to boliger tilbage i de øvre etager. Bortset fra 9. sal i Stævnen 28, hvor alle lejligheder er solgt.

Priserne stiger i takt med etagerne og den mere ugenerte udsigt, man får, jo højere oppe man køber, og det er formentlig forklaringen på fordelingen af salget, som Danbolig Vejle står for.

Priserne på de 17 ledige ejerlejligheder svinger fra 3,4 millioner kroner for 113 kvadratmeter på 7. sal, mens 147 kvadratmeter på 12. og øverste sal kan erhverves for 5,3 millioner kroner.

Annonce

Har solgt Kanalfronten

Kanaltårnene, der har et samlet etageareal på 10.700 kvadratmeter og er tegnet af Arkitema Architects, er ikke PensionDanmarks første boligbyggeri på havnen i Vejle.


Vi er tilfredse, for boligerne i Kanaltårnene sælger kontinuerligt. Men vi havde gerne set, at hastigheden på salget havde været højere.

Marius Møller, ejendomsdirektør, PensionDanmark


På nabogrunden langs den udgravede havnekanal ligger Kanalfronten, som Pensiondanmark opførte til både salg og udlejning og i 2014 solgte videre til ejendomsforvalteren Nordic Real Estate Partners.

Her er der endnu ikke hængt røde lamper op i salgsvinduet hos ejendomsselskabet, men det er tæt på.

Af de i alt 111 lejligheder er en enkelt fortsat til salg. Det drejer sig om en bolig på 97 kvadratmeter på 3. sal til 3,15 millioner kroner, mens fronten også rummer tre erhvervslejemål i stueetagen længst nede mod Klubøen og Restaurant Remouladen. Det er lejemål, som ejeren har haft svært ved at få afsat.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Hedensted

Politiet om sognegårdsballade: - Det stikker af, og vi skal have det stoppet

Annonce