Annonce
Ikast-Brande

Byguider havde en stille sommer

Byguiderne i Brande var klar til at vise rundt i juli, men blandt andet på grund af corona-epidemien var efterspørgslen begrænset. Foto: Ejgil Jessen Hansen
Annonce

Brande: 20 nyuddannede byguider i Brande var spændte, da de med virkning fra 1. juli var klar til at modtage turister, virksomheder og lokale beboere, som ønskede at vide noget mere om Brande. Ville der være interesse for tilbuddet? I sidste uge var guiderne så samlet for at lave en evaluering af sommerens forløb. En af initiativtagerne, Inger-Lise Katballe, fortæller, at det har forløbet godt, men at der - ikke overraskende – kun har været begrænset anvendelse af ordningen.

Covid-19 har spillet ind og blandt andet Street Art, som har givet mange turister de senere år, har været aflyst. Desuden kom guiderne sent i gang. Perioden har dog givet god læring til det videre forløb.

Annonce

Kend din by og egn

I år har der været en aftale, som indebærer, at det har været gratis at modtage guidning om lørdagen. Det har været drøftet, hvorvidt det ville være mere hensigtsmæssigt at lægge den gratis guidning midt i ugen. Lørdagen anvendes ofte som skiftedag i sommerhuse og campingpladser. Der har været familiegrupper, grundejerforeninger, skoleklasser og andre lokale, som har ønsket at få mere at vide om Brande. Det havde guiderne ikke lige forudset, men det har givet inspiration til en foredragsrække, som får overskriften: ”Kend din by og egn”.

Foredragsrækken ventes at finde sted i foråret 2021 og forestås af den lokale afdeling af Dansk Oplysningsforbund. Samtidig vil der til næste år være mere opmærksomhed på de lokale og de ønsker, der her måtte opstå. Det kunne være lokale virksomheder, nytilflyttere, foreninger m.fl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce