Annonce
Erhverv

Byråd kan slippe ud af kritiseret forlig: Erhvervsfolk er ude efter den gamle godsbanebygnings røde mursten

Green Tech Center og Dandy Business Park håber at få fingre i de gamle røde mursten fra den nedrivningsdømte godsbanebygning på Posthusgrunden. Stenene skal bruges til den første bygning i en ny erhvervsklynge for cirkulær økonomi i Dandy Busines Park. Illustration: Green Tech Center
Green Tech Center vil gerne bruge de røde mursten fra Vejles Godsbanebygning til den første bygning i et nyt knudepunkt for cirkulær økonomi. Men et byrådsflertal har lovet borgerne at genopføre den bevaringsværdige bygning.

Vejle Nord: Det er sjældent, at redaktionen finder en større erhvervsnyhed ved at søge aktindsigt i høringssvar fra nedrivningen af en bevaringsværdig ejendom.

Det er dog tilfældet i sagen om en af Vejles mest omdiskuterede bygninger de seneste fem til seks år.

Det handler om den historiske godsbanebygning, som skal pilles ned sten for sten og genopføres et andet og endnu ikke udpeget sted i byen.

Annonce

Det blev resultatet af et politisk forlig, hvor et snævert flertal i byrådet sidste år bakkede op om NPV's byggeprojekt på Posthusgrunden.

Godsbanegården ligger i vejen for byggeriet, og byrådsflertallet besluttede derfor at bruge 25 millioner kommunale kroner på at pille bygningen ned og genopføre den.

Har fået en kattelem

Den beslutning er siden blevet kritiseret flere steder fra, og flere vurderer, at de afsatte millioner ikke rækker til en genopførelse af den i dag saneringsmodne godsbanegård.

Men nu kan byrådet slippe ud af "miseren" ved at læse et af de fire høringssvar i sagen om nedrivningen af godsbanebygningen.

Museum er imod fjernelse af Godsbanebygning

Når Vejle Kommune vil fjerne en bevaringsværdig bygning, kræver det en nedtagningstilladelse fra kommunens egen byggesagsafdeling. 

Den tilladelse kan først gives, når nedrivningssagen er sendt i høring. Den høringsperiode er nu slut og har resulteret i fire høringssvar. 

To borgere kritiserer, at byrådet vil bruge 25 millioner kroner på at fjerne og genopføre bygningen, og den ene af dem forveksler godsbanebygningen med byens tidligere posthus, som udviklingsselskabet river ned, men den skal ikke genopføres. 

Det tredje høringssvar er som nævnt fra Green Tech Center, mens VejleMuseerne står for det sidste, og museet er modstander af nedrivnings- og flytteplanen: 

" VejleMuseerne har gennem hele sagsforløbet udtrykt den holdning, at bygningen på grund af sine store kulturhistoriske og arkitektoniske værdier bør bevares på stedet. Derfor kan VejleMuseerne ikke anbefale, at Vejle Kommune meddeler nedtagningstilladelse," museumsinspektør og arkæolog Anders Horsbøl Nielsen, på vegne af museet.

Green Tech Center er sammen med Dandy Business Park og den københavnske design- og konsulentvirksomhed, Lendager Group, afsender på høringssvaret og foreslår, at de mange røde mursten fra den historiske bygning benyttes til opførelsen af den første bygning i et helt nyt erhvervsområde, der skal opføres af ene genbrugs byggematerialer ved Grundet Ringvej i Vejle Nord.

Annonce

Knudepunkt for genanvendelse

"Murstenene fra godsbanegården skal bruges til det første byggeri, der blandt andet skal rumme hubbet, udstillinger, iværksættere og mini-produktion," skriver økonomidirektør i Green Tech Center, Dorthe Bramsen Clausen i høringssvaret til kommunen.


Genbruget af de fine røde sten knytter det historiske med Vejles fremtid som centrum for cirkulær økonomi, der skaber vækst til byen.

Dorthe Bramsen Clausen, økonomidirektør Green Tech Center


Den såkaldte hub skal være knudepunkt for cirkulær økonomi, og derfor skal alle bygninger opføres i  genanvendelige materialer. Og økonomidirektøren ser en rød tråd fra godsbanebygningen og byens industrielle historie og frem til satsningen på de cirkulære tanker i det nye erhvervs- og innovationsområde.

Annonce

Fortid og fremtid forbindes

"Jernbanen og Godsbanegården var en forudsætning for industrialiseringen af Vejle i starten af 19-tallet. Genbruget af de fine røde sten knytter det historiske med Vejles fremtid som centrum for cirkulær økonomi, der skaber vækst til byen", skriver Dorthe Bramsen Clausen.

I præsentationen den såkaldte CØ Hub, skal godsbanegårdens mursten benyttes til at opføre en 2000 kvadratmeter stor bygning med fladt tag.

Et byrådsflertal har besluttet, at godsbanebygningen på Gammelhavn skal pilles ned sten for sten og genopføres et endnu ukendt sted. Nu melder Green Tech Center sig på banen med et ønske om at bruge de mange mursten til et nybyggeri i Vejle Nord. Arkivfoto: Mette Mørk

Bygningen skal blandt andet være hjemsted for mindre byggevirksomheder og iværksættere, der både kan have kontor, en mindre produktion og eventuelt lager i bygningen.  Lejerne kan benytte et fælles gårdrum eller gå på terrassen på bygningens tag, hvor der også installeres lokalt producerede solceller.

Annonce

Har byrådet modet

De tre initiativtagere til det nye cirkulære knudepunkt ønsker derfor at få mulighed for at genanvende de byggematerialer, som i løbet af efteråret pilles ned og fra hinanden.

Spørgsmålet er dog, om byrådsflertallet vil løbe fra løftet til borgerne. En del af byrådsbeslutningen fra sidste år lyder, at borgerne skal inddrages i en proces, der skal være med til at afgøre, hvor godsbanegården skal genopstå.

Eller som det lød i det vedtagne forslag fra Venstre: "... efter en gennemført borgerproces at genopføre godsbanebygningen helt eller delvist på et passende sted."

Annonce
Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv

Vindmølle-opsynsmænd fra Vejle løb med eftertragtet erhvervspris: Er lige blevet opkøbt af amerikansk firma

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Vejle

Bajonetsaven er sat i arbejde - i næste uge lander den store maskine: Så mange måneder tager det at at pille godsbanebygningen fra hinanden

Vejle For abonnenter

I dag falder afgørelsen i Vejle Motorbådklub: 11 medlemmer skal kæmpe for deres plads - formand frygter yderligere splittelse

Erhverv

Virksomheder mangler hænder: DA-boss vil skærpe sanktioner for ledige, der ikke tager et job

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Navne

Den gamle overlæge får 10.000 kroner for at tale åbent om sorg og død: Han er selv blevet enkemand to gange

Annonce