Annonce
Læserbrev

Byrådsmedlem: Derfor ønskede jeg, at Jytte Jensen-sagen skulle slutte her

Jeg er oprigtigt ked af, at Jytte Jensen nu må se sagen starte forfra i landsretten.

Læserbrev: Vejle Byråd stemte i aftes (20. november, red.), om det ville anke byrettens afgørelse i sagen, hvor byretten har afgjort, at Vejle Kommune groft svigtede sin pligt til at varetage Jytte Jensens tarv tilbage i begyndelsen af 1980'erne.

Byrådets flertal besluttede at anke sagen.

Jeg var en del af mindretallet, og med dette indlæg ønsker jeg at fortælle om, hvorfor jeg stemte imod at anke sagen.

Jeg synes, at byrettens afgørelse er helt klar: Der var tale om et groft svigt fra den daværende forvaltnings og politiske udvalgs side.

Og jeg er sikker på, at landsretten vil komme til samme afgørelse, når den om formentlig et år eller mere er klar med sin afgørelse i sagen.

Vejle Kommune er klart skyldig og må derfor stå til ansvar.

Derfor ønskede jeg, at sagen skulle slutte her og give Jytte Jensen den retfærdighed og anerkendelse, som hun så ihærdigt søger og har ret til.

Alle spekulationer om mulig erstatning, størrelsen heraf, hvor mange sager der herefter måtte blive rejst, om politikernes risiko for lovbrud og pålæg om bod og så videre måtte for mig komme i anden række.

Jeg er oprigtigt ked af, at Jytte Jensen nu må se sagen starte forfra i landsretten.

Annonce
Arne Poulstrup. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik tog en lur hos tandlægen

Annonce