Læserbrev: TV 2-dokumentaren om Herlufsholm har sat gang i mange bekymrede tanker og refleksioner i hovedet på mig.
Jeg har svært ved at forstå, at der findes en krænkende kultur og voldskultur på en skole i Danmark anno 2022. Dette burde aldrig finde sted og må aldrig accepteres.
En prestigefyldt skole, som koster flere tusind kroner årligt at gå på, burde stå som et eksempel på ikke alene uddannelse, men også dannelse af eleverne.
De dygtige eliteelever skal også lære på skolen, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. Desværre viser det sig, at man igennem mange årtier har bygget en diskriminerende tradition op, som var med til at fremme ulighed imellem eleverne.
De ældste af dem brugte magt og vold over for de yngste, og dette er blevet overset eller accepteret af skolens ledelse og andet personale.
Hverken som kommunalpolitiker, formand for Red Barnet eller blot almindelig borger kan jeg forstå den manglende handling på problemerne fra skoleledelses side.
Nu ved vi alle, at denne forkerte kultur og tradition gennemsyrede skolen igennem årtier og gik i arv fra generation til generation, uden at nogen har taget konsekvenserne af den. Først nu, efter TV 2's dokumentar har oplyst om sagen, begynder der at ske noget.
Min pointe er ikke, at man kan løse problemet alene ved at lade skolens rektor betale prisen og gå af. Selvfølgelig er det naturligt, at han gør det, det skal man slet ikke diskutere her.
Azra HasanbegovicMin pointe er, at vi altid skal reflektere over hverdagskultur, tage vores tradition op til revidering for at finde ud af, om der er noget, der ikke passer ind i nutidens udvikling af samfundet.
Min pointe er, at vi altid skal reflektere over hverdagskultur, tage vores tradition op til revidering for at finde ud af, om der er noget, der ikke passer ind i nutidens udvikling af samfundet.
For mennesker udvikler sig, og det gør kulturen også.
Den kendte floskel "Sådan har vi altid gjort det" ser jeg som en kæmpe barriere og bump på vejen frem. Når man tør tænke nyt ved at se tilbage, være kritisk og konstruktiv, så har nutidens beslutninger en super positiv effekt på fremtidens handlinger.