Annonce
Erhverv

Byrådsmedlem langer ud efter Spinderihallernes cafe-initiativ: - Det er unfair kommunal konkurrence

Spinderihallernes café har normalt fællesspisning om tirsdagen. Det er nu flyttet til det virtuelle rum. Arkivfoto: Mette Mørk
Cafeen i Spinderihallerne tager kunder fra private virksomheder under coronakrisen, mener Anja Daugaard (LA). Spinderihals-chef afviser kritikken.
Annonce

Vejle: - Det kan ikke være rigtigt, at en cafe, som er drevet og betalt af Vejle Kommune, skal konkurrere med vores private virksomheder -  slet ikke i en så svær tid for de private som nu.

Sådan lyder det fra byrådsmedlem Anja Daugaard (LA), som er "rystet" over, at Spinderihallernes cafe siden 19. januar ugentligt har afholdt livestreaming på Facebook, hvor deltagerne over skærmen guides igennem en madlavning med ingredienser, som de i forvejen har købt og hentet i Spinderihallerne.

Anja Daugaard fortæller, at hun er blevet opmærksom på initiativet gennem annoncer på Facebook for arrangementet.

- Det falder mig for brystet, at vores borgmester på sin Facebook-side slår på tromme for, at vi skal støtte vores lokale butikker, samtidig med at Vejle Kommune driver en cafe, der på denne måde netop konkurrerer med vores lokale takeaway-restauranter. Offentlige penge skal ikke bruges til at drive konkurrence med vores private virksomheder. Det er unfair kommunal konkurrence, siger Anja Daugaard.

Annonce

- Ikke konkurrence

Anna Schødts, chef for Spinderihallerne og innovationschef i Vejle Kommune, afviser, at Spinderihallernes cafes initiativ er ment som konkurrence med de lokale private restauranter.

- Anja Daugaard er selvfølgelig i sin gode ret til at have sine holdninger. Jeg vil ikke kommentere på hendes udmelding, men jeg vil godt forklare, hvad det er, vi laver i cafeen, og hvorfor vi gør det. Normalt har vi hver tirsdag fællesspisning i cafeen, hvor der også er aktiviteter i FabLab. Det vi gør nu, er ikke anderledes - det er bare blevet virtuelt på grund af corona, siger Anne Schødts.


Det falder mig for brystet, at vores borgmester på sin Facebook-side slår på tromme for, at vi skal støtte vores lokale butikker, samtidig med at Vejle Kommune driver en cafe, der konkurrerer med vores lokale takeaway-restauranter.

Anja Daugaard (LA)


Hun tilføjer, at formålet med initiativet er at fastholde det sociale fællesskab omkring fællesspisningen og forebygge ensomhed.

- Vi vil gerne opretholde vores normale tirsdagsaktivitet, siger Anne Schødts.

Ifølge Anne Schødts har tirsdags-arrangementerne haft mellem 77 og 35 deltagere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Undrer du dig også: Gågade genåbner med ensretning - men mærker er forsvundet

Kultur

Trods mulighed for genåbning: Givskud Zoo satser fortsat først på sæsonåbning om en måned

Vejle

33.000 indkaldt på én gang: Kronisk syge syddanskere kan få første vaccinestik i marts eller først i april

Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Annonce