Annonce
Erhverv

Byrådspolitiker foreslår ny uddannelse i Vejle: - Vi er blevet landets femtestørste kommune. Det forpligter.

Morten Skovlund. Foto: Mette Mørk
Står det til Morten Skovlund (S), skal Vejle ikke nøjes med at tiltrække studerende fra uddannelser, der også findes i andre byer. Med Green Tech Centers forslag om en ny, bæredygtig erhvervspark, ligger der en unik mulighed for blive "first mover" inden for cirkulær økonomi-uddannelser, mener han.

Vejle: - Jeg er lidt træt af, at vi altid skal kanalisere fra andre områder, når det kommer til studerende og uddannelse. Det gælder politiskolen, IT-skolen. Reelt set er det uddannelser, der var kommet til byen, uanset om vi ville det eller ej. Men burde vi ikke kunne lave en selv?

Sådan spørger Morten Skovlund (S), der gerne vil sigte endnu højere og grønnere, når det kommer til Vejle som studie.


Annonce

Der er lang vej fra idé til realisering, men fokusset på cirkulær økonomi er kommet for at blive.

Morten Skovlund (S), byrådsmedlem i Vejle Kommune


Han mener, at der lige nu ligger en oplagt mulighed for at ramme en tidsånd og sætte byen på det uddannelsesmæssige landkort.

Muligheden ligger i særdeleshed i Vejle Nord - som med det kommende RessourceCenter og planerne om en ny erhvervspark med fokus på cirkulær økonomi er mere end godt på vej til at blive et decideret knudepunkt inden for bæredygtighed og grøn omstilling.

- Jeg tror virkelig, at vi har fat i noget med cirkulær økonomi. Så hvorfor ikke lave et uddannelsestilbud i den retning? Som kommune vil vi gerne brande os på bæredygtighed, vi er i gang med at bygge et af landets mest fremsynede ressourcecentre, og flere af ungdomsuddannelserne har allerede cirkulær økonomi på skemaet, siger Morten Skovlund.

- Det kunne være en unik mulighed for at blive 'first movers' og gøre Vejle til cirkulær økonomi-hovedstad. Vi er blevet landets femtestørste kommune. Det forpligter.

Stemte mod nedtagelse af Godsbanebygningen

En stor del af Morten Skovlunds idé knytter an til det forslag, Green Tech Center, Dandy Business Park og Lendager Group er kommet med som en del af den høringen, der har været, i forbindelse med nedtagningen og genopførslen af godsbanebygningen på posthusgrunden.


Erhvervslivet i Vejle tænker meget længere frem, end vi gør som kommune, og hvis vi nu gik ind og sagde "vi tror på cirkulær økonomi", er jeg helt overbevist om, at vi vil møde opbakning og kunne sætte rigtig skub i processen.

Morten Skovlund (S), byrådsmedlem i Vejle Kommune


Her foreslog man at bruge murstenene fra godsbanebygningen under opførelsen af den nye erhvervspark, Cirkulær Økonomi Hub, trekløveren planlægger i Vejle Nord.

Det er i her, den socialdemokratisk byrådspolitiker mener, det ville være oplagt at tænke beslægtede uddannelsestilbud ind - også selvom han sidste år stemte nej til byrådsforliget om at fjerne godbanebygningen i første omgang.

I Green Tech Centers planlagte erhvervsklynge, der skal bestå af 10 bygninger opført af genbrugsmaterialer, er der også indlagt plads til uddannelseaktivitet - på planen "universitet". Det er her, Morten Skovlund (S) mener, det ville være oplagt at etablere en uddannelse inden for cirkulær økonomi. Illustration: Dandy Business Park, Green Tech Center og Lendager Group

- Når nu det ikke kunne lade sig gøre at bevare bygningen, synes jeg, det er helt logisk. Man vil pakke en bygning sammen for 25 millioner kroner.. og jeg ved godt, hvad der sker med flyttekasser, der bliver sat over i et hjørne. Det er idyllisk at tro på en genopførelse, og jeg synes ikke, der er kommet bedre forslag end CØ Hub'en, siger Morten Skovlund, der understreger, at en cirkulær økonomi-uddannelse i Vejle bør ligge til højrebenet, uanset hvad forløbet bliver med planerne om den nye erhvervspark.

Annonce

IT-universitet behøver ikke udelukke CØ-uddannelse

I det foreløbige planer for CØ Hub'en er der blandt de ti skitserede bygninger én tiltænkt "universitet" - med al sandsynlighed den potentielle Vejle-afdeling af IT-Universitet, som har været på tale.

Et projekt, der foreløbigt er i venteposition, indtil der i 2022 bliver åbnet op for ansøgninger til medfinansiering via en kommende pulje for "potentielle nye satsninger på det videregående uddannelsesområde uden for de store byer".

- Det ene behøver ikke udelukke det andet. Jeg har talt med Dorthe Bramsen Clausen fra Green Tech Center, og de vil gerne have en uddannelse koblet på, siger Morten Skovlund, der nu vil tage idéen med i byrådet og forsøge at skabe tilslutning til idéen.

- Der er lang vej fra idé til realisering, men fokusset på cirkulær økonomi er kommet for at blive. Erhvervslivet i Vejle tænker meget længere frem, end vi gør som kommune, og hvis vi nu gik ind og sagde "vi tror på cirkulær økonomi", er jeg helt overbevist om, at vi vil møde opbakning og kunne sætte rigtig skub i processen.

Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Erhverv For abonnenter

Hva' siger manden, Misse? To kvinder har forladt deres chefstillinger i stor kæde - nu vil de bygge deres egne forretninger op

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce