Annonce
Give

Bysamfund krydser fingre for sikrere skoleveje: - Grusgrav giver meget tung trafik

Omkring 75 personer var torsdag aften samlet til vælgermøde i Forsamlingshuset Kollemortenhus. Privatfoto
Ønsket har været der i mange år, men behovet for en cykelsti mellem Vonge og Kollemorten er større end nogensinde, mener lokale borgere. Byggegrunde står også højt på prioriteringslisten, fortæller formanden for Vonge Borgerforening.

Vonge/Kollemorten: Gravearbejdet ved en nærliggende grusgrav er med til at forværre forholdende for især cyklister, der transporterer sig på to hjul mellem Kollemorten og Vonge.

Det mener både Uffe Jensen, der er formand for Vonge Borgerforening, og Jørgen Mikkelsen, der er købmand i Kollemorten og byrådskandidat for Venstre.

De mange lastbiler, der hver dag kører gennem Vonge, får mange både skoleelever og ældre til at droppe at cykle de fire kilometer, der adskiller de to byer.

Annonce

- Vi har fået rigtig meget tung trafik, efter der er kommet en stor grusgrav ude ved os. Det er blevet ekstremt farligt at cykle på Kollemortenvej. Derfor har vi et ønske om, at der bliver lavet en cykelsti. Det har vi haft i mange år, men nu er det bare blevet værre at cykle på vejen, siger Uffe Jensen.

Samme oplevelse har Jørgen Mikkelsen. Han oplever egentlig, at chaufførerne, der fører de store lastbiler, kører ganske hensynsfuldt, men alligevel skaber det utryghed.

- Det er ikke negativt, at der graves sand derude - tværtimod. Det er fint, der sker noget, men det giver selvfølgelig mange lastbiler på vejen, og det er ikke rart at cykle der, siger han.

Derfor har vi et ønske om, at der bliver lavet en cykelsti. Det har vi haft i mange år, men nu er det bare blevet værre at cykle på vejen.

Uffe Jensen, formand Vonge Borgerforening

Uffe Jensen har også indtryk af, at chaufførerne kører ordenligt.

- Hvis der er nogen, der kører for stærkt, griber vi fat i vognmændene eller grusgraven, som så er gode til at minde chaufførerne om, at de skal køre pænt, siger han.

Byggegrunde har høj prioritet

Udfordringerne for cyklister blev drøftet på et borgermøde for nylig, men udsigterne til at der så rent faktisk kommer en cykelsti er dårlige, vurderer Uffe Jensen.

- Der var flere byrådspolitikere med på borgermødet, og de siger, der er lange udsigter, fordi der ikke er penge i kassen til det.

Et andet emne, der blev drøftet er manglen på byggegrunde i Vonge. Jordbundsundersøgelser af de to parcelhusgrunde, der er tilbage i udstykningen på Kastanievænget, er taget af markedet. Årsagen er, at man har fundet ud af, at jorden på grundene er så blød, at det kunne være et problem.

- Vi hører fra mange, der gerne vil bygge der, men der er ikke nogen grunde at tage af, siger Uffe Jensen.

Kommunens har efter dialog med borgerforeningen udpeget et område, som i fremtiden kan udstykkes. Jørgen Mikkelsen håber, at kommunen i fremtiden kommer til at have byggegrunde på lager i både Vonge og Kollemorten.

- Folk køber ikke en grund, før de får deres hus solgt, og så skal de ikke vente på, at grunden bliver udstykket. Det skal være nogle at springe på, siger han.


Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Billund

Skal de ældre nu trille helt op i nordvestbyen?

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Alarm 112

Person kastet ud af bilen i ulykke: Kørt til Odense med politieskorte

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Annonce