Annonce
Vejle

Caféejere om coronatiltag: Vi kan ikke bare have en pose liggende med navne

Indehaveren af Kaffebaren, Henning Klausen, efterlyser sammen med to lokale kolleger klare retningslinjer, hvis caféer og restauranter skal til at registrere kontaktoplysninger på alle gæster. Arkivfoto: Mette Mørk
Tre vejlensiske caféejere afventer situationen, inden de begynder at notere kontaktoplysninger på alle gæster. De efterlyser ens retningslinjer.
Annonce

Vejle: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har opfordret landets caféer og restauranter til at notere navne og kontaktoplysninger på deres gæster.

Det skal hjælpe sundhedsmyndighederne med smitteopsporingen, hvis en gæst efterfølgende bliver testet positiv for corona.

Restaurantkæden Bone's er blandt de første til at følge opfordringen, så gæsterne i blandt andet kædens Vejle-restaurant kan frivilligt notere deres kontaktoplysninger, inden de sætter tænderne i ben og bøffer.

Vejle Amts Folkeblad har kontaktet tre forskellige caféejere i byen, og fælles for dem alle er, at de er indstillede på at følge i fodsporet på Bone's og Jensens Bøfhus, hvis det bliver et krav. Men de gør det ikke i første omgang.

Annonce

Ikke overskue nedlukning

Det gælder blandt andet Kaffebaren i Torvegade, hvor indehaver Henning Klausen afventer udviklingen.

- Vi er åbne over for tiltag, der kan være med til at bremse smitten, for det er slet ikke til at overskue, hvis der igen bliver tale om en total nedlukning. Derfor gør vi selvfølgelig det, myndighederne beder os om, og så må vi tage det med, at ekspeditionstiden bliver lidt længere. Men i første omgang afventer vi og ser, hvad der sker, siger Henning Klausen.


Vi er åbne over for tiltag, der kan være med til at bremse smitten, for det er slet ikke til at overskue, hvis der igen bliver tale om en total nedlukning.

Henning Klausen, indehaver af Kaffebaren


Han peger på, at der er udfordringer med persondataloven, hvis Kaffebaren skal opbevare sedler med data på kunderne.

- Jeg må ikke opbevare noget med personlige oplysninger. Hvis der kommer en ung med en uopfordret jobansøgning, må jeg ikke engang have den liggende hernede, siger Henning Klausen.

Annonce

Alle skal følge det samme

Derfor er han også på linje med Lido Caféen på Søndertorv og Cozy i Vejle Midtpunkt, hvor indehaverne også afventer situationen og efterlyser ens retningslinjer, der bliver meldt ud af myndighederne.

Indehaver af Cozy Christel Lassalle har svært ved at se en situation, hvor hun skal opbevare poser med sedler med kontaktoplysninger på alle caféens gæster flere uger frem.

- Der skal være nogle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne eller Horesta (brancheorganisation, red.), så alle følger det samme. Så vi får en beskrivelse af, hvordan det skal håndteres. Skal vi gemme blanketterne tre til fire uger, kan det hurtigt fylde flere hylder. Det vil være bøvlet, men er det nødvendigt for at kunne holde åbent, gør vi det gerne, siger hun.

Annonce

Gæster opfører sig pænt

På Lido Caféen har indehaver Lars Berggreen svært ved at se behovet for registreringen af hver enkelt kunde.

Lars Berggreen, ejer af Lido Caféen, synes, at restaurationsbranchen i forvejen gør, hvad den kan, for at begrænse risikoen for smitte blandt gæsterne. Arkivfoto Michael Svenningsen

- Vi gør det selvfølgelig, hvis vi får det pålagt, men jeg ser ikke behovet, for vores kunder opfører sig pænt. De holder afstand, og vi spritter af alle steder og gør ekstra rent. Jeg synes, at restaurationsbranchen i forvejen er pålagt en hel masse ting, og jeg synes ikke, at det er spisedelen af branchen, der halter efter, siger Lars Berggreen.

Annonce

Ikke mere værd end papiret

Han stiller også spørgsmål ved, hvor mange af kunderne, der ønsker at registrere sig, og så er vi tilbage ved Kaffebaren, hvor Henning Klausen rejser andre spørgsmål ved ministerens opfordring:

- Vi kan jo ikke stå og kontrollere, om folk opgiver det korrekte navn. Derfor risikerer vi, at oplysningerne ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på. Samtidig kan det give anledning til, at mange lader sig teste, selvom det måske ikke er nødvendigt. Det kan være med til at belaste testsystemet unødigt, siger kaffemanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Så konservativ, at det gør noget: Populær minister er ikke kandidat til CDU-formandspost, men fremtidens mand i tysk politik

Danmark

Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Vejle

Se de nyeste corona-tal: Her er flest vejlensere smittede lige nu

Vejle For abonnenter

Billund Lufthavn vil have direkte togforbindelse til Aarhus

Annonce