Annonce
Hedensted

Gudenåen flød ind over campingplads: Hytter svømmede i vand

Sådan så Tørring Campings plads og hytter ud lørdag sidst på eftermiddagen. Privatfoto: Betina Nygård Johansen
Lørdag stod vandet i Gudenåen i Tørring så højt, at det trængte ind i Tørring Campings hytter.

Tørring: De seneste ugers store mængder nedbør har nu også fået konsekvenser for Tørring Camping. Lørdag stod vandet i Gudenåen og Slårup Å nemlig så højt, at der stod blankt vand på størstedelen af pladsen, og vandet trængte ind i to ud af pladsens tre hytter.

- Jeg tror, der stod 10 cm vand i de to hytter lørdag sidst på eftermiddagen. Det er super ærgerligt, for vi har i sidste sæson brugt en del tid på at gøre hytterne i stand og møblere dem. Nu ved jeg ikke, om hytter og inventar står til at redde, fortæller forpagter Betina Nygård Johansen.

Hun er ironisk nok på Ferie for alle-messe i Herning i denne weekend, hvor hun bl.a. oplever stor interesse for ophold i hytterne. Søndag morgen nåede hun dog lige sammen med sin mand Flemming Svinth Johansen og en håndfuld frivillige hjælpere at runde pladsen for at tømme hytterne for inventar.

Annonce
Vandet løb i en lind strøm fra de gennemblødte puder i Tørring Campings hytter søndag morgen. Foto: Ingrid Trier

Har trukket sig

I nattens løb var vandstanden faldet 30 til 40 cm., så hytterne ikke længere var oversvømmede søndag.

- Det går virkelig stærkt med ændringer i vandstanden, men vi tager ingen chancer nu. Derfor har vi skrevet ud på Facebook og bedt om hjælp til at tømme hytterne og har også fået lov til at låne noget lagerplads nede i byen. Det er fantastisk med den opbakning og hjælp, vi får, lyder det taknemmeligt fra Betina Nygård Johansen.

Blandt de fremmødte hjælpere på pladsen var Peder Kirkegaard. Selvom han kun har boet i Tørring i otte måneder, reagerede han med det samme på Tørrings Camping opslag om hjælp.

- Jeg nyder at gå ture i området og vil selvfølgelig gerne hjælpe. Det er jo også godt nok at komme lidt tidligt op og i gang sådan en søndag morgen, lød det med et smil fra Peder Kirkegård, mens han hjalp med at bære køjesenge og køleskabe ud af hytterne.

Åbner om fem uger

Betina Nygård Johansen åbner pladsen 27. marts - om fem uger - og har bl.a. bookinger af tre pladser, der pt. står under vand.

- Vi er selvfølgelig i dialog med gæsterne om situationen, men vi krydser fingre for, at pladsen kan nå at blive tør. Hvis vejret vender, kan vandet hurtigt trække væk igen, selvom jorden godt nok er gennemvåd lige nu, lyder det fra Betina Johansen, der gerne indrømmer, at det ikke lige er den start på sæson 2020, hun havde drømt om.

Peder Kirkegaard (tv) og Jens-Peter Jørgensen var blandt de frivillige, der søndag morgen stillede op for at hjælpe med at tømme Tørring Campings hytter for inventar. Foto: Ingrid Trier
Selvom vandet i løbet af natten havde trukket sig 30-40 cm, var der stadig vand omkring hytterne. Foto: Ingrid Trier
I hjørnet af Tørring Camping løber Gudenåen og Slårup Å sammen, men lige nu har området forvandlet sig til en sumpet sø. Foto: Ingrid Trier
Der skal vaskes og tørres en del, inden Tørring Camping kan udleje hytterne igen. Foto: Ingrid Trier
Det krævede gummistøvler at agere flyttefolk søndag morgen. Foto: Ingrid Trier
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce