Annonce
Billund

Campingsæson tegner lys: - Juni har været bedre, end den plejer

Gitte og Jan Larsen ser positivt på sommersæsonen, som for alvor bliver hektisk under markedsdagene. Arkivfoto: Chresten Bergh
Campingpladserne i Vorbasse og Sdr. Omme kommer efter al sandsynlighed gennem sommeren med solide gæstetal.

Billund Kommune: Vejret har som bekendt været noget blegt og svingende i første halvdel af sommeren, men det er ikke noget, de mærker negativt på campingpladserne i Vorbasse og Sdr. Omme.

Tværtimod er der udsigt til ganske pæne år målt på de gæster, som allerede har været forbi og dem, som har booket fremadrettet.

- Vi er meget tilfredse indtil videre. Der er lige knap så mange som sidste sommer, men det er stadig et pænt niveau, og vores udlejningsenheder - hytter, mobilehomes og telte - er virkelig godt booket, siger campingejer i Vorbasse, Gitte Larsen.

Frem mod Vorbasse Marked er der traditionen tro fuldt booket på campingpladsen, og de seneste års populære madtelt er næsten lige sat op i samme anledning, men de gode takter fortsætter, ifølge Gitte Larsen, også langt ind i august.

- Vejret er lidt udfordrende, og vi må respektere, at nogen nok foretrækker at tage sydpå, men det til trods ser bookingerne stadig rigtig fine ud, siger hun.

Annonce

Jeg er sikker på, at de også vælger os, fordi vi er lille og rolig. Vi lukker ned for alle børneaktiviteter klokken 22 og åbner først igen klokken 9 næste morgen. Det er virkelig noget, folk sætter pris på.

Dorte Broodin Nielsen, ejer af Omme Å Camping

Flittige bookere

Billedet er meget det samme hos Omme Å Camping, hvor ejer Dorte Broodin Nielsen taler med tydeligt overskud.

- Det går godt, og vi har faktisk lidt flere gæster hidtil end sidste år, da juni har været bedre, end den plejer, siger hun.

Campingejeren har ikke et klart svar på, hvad der er årsagen, men hun konstaterer, at især tyskere, svenskere og nordmænd har været flittige til at booke hytter, mens hollændere i stigende grad bliver flere uger ad gangen med deres egne vogne.

- Det er jo relativt koldt, men når folk først har planlagt hjemmefra at tage i Legoland, så vil de jo ikke af med det, siger hun og tilføjer, at hele æren næppe bør lægges i Lego-kurven.

- Jeg er sikker på, at de også vælger os, fordi vi er lille og rolig. Vi lukker ned for alle børneaktiviteter klokken 22 og åbner først igen klokken 9 næste morgen. Det er virkelig noget, folk sætter pris på.

Modsat sin kollega i Vorbasse mener hun ikke, at vejret indenfor rimelighedens grænser spiller nogen væsentlig rolle på gæstetallet i Sdr. Omme, men de er dog ret enige i, hvad et optimalt campingvejr består af.

- Det må gerne være 20-22 grader og sol uden at være bagende, siger Dorte Broodin Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce