Annonce
Vejle

Campingturen går til - Danmark

Når man nu ikke kunne komme til bryllupsfest med krydstogt i USA, så blev Vejle City Camping alternativet for Susanne og Ulrich Tychosen samt parrets hund, der i en fodboldfamilie naturligvis lyder navet Messi. Foto: Mads Dalegaard
Danskerne benyttet 2020 til at se eller gense deres hjemland. Og fylder mere på campingpladserne, end de plejer. Mange udenlandske turister er blevet væk på grund af coronaen.
Annonce

Vejle: Fredag eftermiddag på Vejle City Camping var en af de mere stille. Folk var ude på deres ekspeditioner i området. Men der var campister "hjemme", som kunne fortælle om deres ferieliv.

Den første vi mødte, var Susanne i opvasken. I gang med at rydde op efter familiebesøg dagen før.

Annonce

Mødet med Messi

- Vi skulle jo have været til bryllup hos en slægtning i USA. Med børn og børnebørn, Caribien, Atlanterhavet og krydstogt. Men det gik i vasken. Heldigvis fik vi pengene tilbage. Men vi har campingvognen. Vi bor i Silkeborg, men min mand er fra Vejle, og vi kan mødes med familie og venner her. Stedet passer os fint. Det er ikke så stort, og det er ikke en børneplads. Den ligger fint, så man kan gå en tur i skoven og tage rundstykker med hjem, siger hun.

Susanne har efternavnet Tychosen, og da vi følger med ned til campingvognen, møder vi da også en gammel kending fra gyldne VB-år - Ulrich. Med hunden Messi (!) En forgænger hed Giggs. Sådan er det at være hund i en fodboldfamilie. Men der kommer ikke en Ronaldo-vovse. Det er ikke til at sige, når man skal kalde på en hund i en fart.


Vi skulle jo have været til bryllup hos en slægtning i USA. Med børn og børnebørn, Caribien, Atlanterhavet og krydstogt. Men det gik i vasken. Heldigvis fik vi pengene tilbage. Men vi har campingvognen. Vi bor i Silkeborg, men min mand er fra Vejle, og vi kan mødes med familie og venner her.

Susanne Tychosen


Annonce

Tilbage til de gamle steder

På pletten ved siden af ligger et par fra Horslund på Lolland, Bent Frederiksen og Bente Thyrring. Oprindelig er Bent Frederiksen i lighed med naboen på pladsen også fra Vejle. Holmen og Søgadekvarteret, hvor alt er ændret, for én der er årgang 1945. Han nævner blandt andet de tre fiskerhuse, der lå ved havnen. Her fiskede datidens drenge. Nogle gange i fiskehusene. Her gik fisk i hyttefade, og der var revner i kasserne, så man kunne få fiskene ud.

- Det kunne mor jo ikke se på fiskene, når vi kom hjem med dem, tilstår han her efter forældelsesfristens udløb.

Bent Frederiksen og Bente Thyrring var kommet fra Lolland til Vejle City Camping for at gense hans barndomsby. Foto: Mads Dalegaard

- Jeg husker også fjordbådene og Riberhus, der sejlede med stykgods mellem Vejle, Kolding og København. En stor forskel fra min barndom er, at Cicoriegården og spinderiet er væk, siger han. Som en knægt fra dét kvarter stak han naturligvis til søs. Som 15-årig. Sejlede et par år med DFDS. Var på sømandsskole i Svendborg.

Parret camperer meget og har besøgt over 100 danske pladser. Højest tre gange hvert sted, lyder reglen. En særlig tradition er camping nytårsaften gennem 15 år med venner.

Annonce

Ikke for meget planlægning

- Det er første gang, vi er i Vejle. Ellers plejer vi at køre udenom, siger Pia og Knud Erik Stoholm Thorsager fra Viborg. De er på tre ugers ferie, hvor de som regel har besluttet et udgangspunkt for turen men ellers ikke planlægger alt for meget ud over, at de foretrækker små pladser.

Pia og Knud Erik Stoholm Thorsager fra Viborg plejer at køre uden om Vejle, men i år blev Vejle City Camping udgangspunkt for en stribe udflugter på Vejleegnen. Foto: Mads Dalegaard

- Vi har set Jellingstenene, museet dér og Egtvedpigens grav. Vi har haft mountainbikerne ude på Østkyststien, fortæller de.

Det er den fjerde campingvogn, de har på 40 år. De kører primært i Danmark.

- En gang forvildede vi os til Gardasøen. Så langt kører jeg ikke igen med en campingvogn. Vi plejer at møde mange nordmænd med deres vildt store autocampere, men ikke i år, siger Knud Erik Stoholm Thorsager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce