Annonce
Ikast-Brande

Carl Jensen stopper i byrådet

Efter 20 år i byrådet har Carl Jensen fra Blåhøj valgt at sige stop efter næste valg, og han genopstiller derfor ikke for Venstre. Arkivfoto: Mikael Lund
Markant politiker fra Blåhøj stiller ikke op igen.

Ikast/Brande: Når vælgerne til november skal til stemmeurnerne for at afgive deres stemme i forbindelse med kommunalvalget, bliver det uden Venstre-manden Carl Jensens navn på stemmesedlen.

”Blåhøjs borgmester”, som han ofte kaldes, har i forbindelse med de nyligt afholdte opstillingsmøder meddelt Venstres partiforening, at han ikke genopstiller. Det er imidlertid hverken Inger Støjberg, Jakob Ellemann, Lars Løkke eller dårlig ryg, der er skyld i beslutningen, fastslår Carl Jensen, som indenfor kort tid har været ramt af tre diskusprolapser og er blevet opereret for de to.

– Nu har jeg været med i 20 år – der må nogle yngre kræfter til, siger Venstre-manden, som kunne fejre sin 60 års fødselsdag i august 2019.

Annonce

Han har dog på trods af rygproblemerne ingen planer om at stoppe med byrådsarbejdet før tid, men agter at sidde valgperioden ud og fortsætter med at deltage i møderne, forsikrer han – og så håber han på, at der melder sig en ny kandidat fra Blåhøj-området på banen.

- Mit ønske er, at der kommer en, der stiller op – det er vigtigt, at der sidder en fra området, lyder det fra Blåhøjs snart forhenværende uofficielle borgmester, som ved det seneste valg opnåede 360 personlige stemmer, 40 flere end i 2013.

Stigende centralisering

I løbet af sine snart 20 år i byrådet – først i Brande Kommune og siden Ikast-Brande Kommune – har han oplevet, at tingene gradvist er blevet mere og mere centraliseret. Det er ikke en udvikling, der huer ham:

- Man kan ikke drive en kommune, som om det var et firma. Man er nødt til at vende skråen engang imellem, inden man centraliserer alting, siger han ikke mindst med tanke på den proces, der gik forud for lukningen af den kommunale børnehave Kernehuset.

Børnehaven genopstod efterfølgende i privat regi som Solstrålen, men processen var – endnu engang – tæt på at medføre lukning af Blåhøj Skole.

Annonce

Opad bakke

Forud for valget i 2017 skiftede Carl Jensen fra Fælleslisten til Venstre, og han har siden skiftet måttet erkende, at han og resten af byrådsgruppen ikke altid har haft samme holdning til alting.

- Jeg er ved at køre lidt træt i det, erkender Carl Jensen, som igennem et stykke tid har oplevet, at det har været ”lidt opad bakke”.

– Jeg har brugt mange timer på det, uddyber han, og det politiske arbejde har betydet, at han har været bundet meget op af sin kalender. Det kan godt være en udfordring, når man skal drive et firma (Blåhøj Vandfilter, red.) ved siden af, forklarer han – eksempelvis har kundebesøg skullet indpasses efter mødeplanen i diverse udvalg.

Desuden ser han frem til at få lidt mere tid sammen med familien, som ellers har bakket ham op gennem alle årene – det gælder både hustruen Sus og døtrene Rikke og Lotte.

Endnu et af Venstres ni byrådsmedlemmer, Brian Sigtenbjerggaard fra Nr. Snede, har meddelt, at han heller ikke genopstiller. Brian Sigtenbjerggaard, som driver Nr. Snede Kafferisteri i henholdsvis hjembyen og Herning, vendte midt i marts tilbage til byrådsarbejdet efter tre måneders orlov netop som følge af travlhed i sin virksomhed.

Annonce

Foreløbig 15

I alt stiller Venstre foreløbig med 15 kandidater til kommunalvalget 16. november, men det bliver sandsynligvis til lidt flere.

I Brande genopstiller byrådsmedlem Lars Lyhne sammen med kandidaterne Henrik Schiøtt Christiansen og Anne-Marie Pedersen.

Venstre Bording-Engesvang stiller med byrådsmedlemmerne Thomas Østergaard og Henrik Engedahl, begge fra Bording, samt Katri Suhonen Berg fra Engesvang.

At borgmester Ib Lauritsen fra Bording er partiets borgmesterkandidat blev vedtaget af alle fem foreninger i fællesskab i sommeren 2020.

Venstre i Ikast opstiller fem kandidater, byrådsmedlem Palle Høj samt fire nye kandidater Andreas Würtz, Edna Nilson, Laila Leerholm og Thyge Jensen.

Fra Isenvad genopstiller byrådsmedlem Gert Bækgaard Christensen.

Venstre har i dag ni pladser i byrådet.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Ikast-Brande

Ægpakkeri var pionérvirksomhed i Brande

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce