Annonce
Børkop

Carlos og de andre dyr i Skærup Zoo byder velkommen fra onsdag

Hov, panteren Carlos, så er det tid til at stå op og se lidt aktiv ud. Skærup Zoo åbner nemlig snart igen. Arkivfoto
Onsdag 27. maj åbner Skærup Zoo. Der vil selvfølgelig være restraktioner, der skal overholdes, men alle er klar. Også de mange dyreunger, der er født i mellemtiden.
Annonce

Skærup: Endelig kan dørene åbnes hos Skærup Zoo. Det har ikke kunnet lade sig gøre på grund af coronakrisen, men onsdag 27. maj åbner dørene, så man atter kan sige hej til panteren Carlos og de mange forskellige aber, fugle og øvrige dyr.

- Vi glæder os så meget til at byde velkommen. Og dyrene er så klar. Der er mange dyreunger, blandt andet hos aberne og storkene, så selvom der har været nedlukning gennem så mange uger, er der stadig masser af liv i vores zoo, siger Karina Schou, der er indehaver af Skærup Zoo.

Og dermed åbnes der op inden pinsen, selvom regeringen i første omgang havde lagt op til, at zoologiske haver først kunne åbne fra 8. juni.

- Det er superdejligt, at vi nu kan åbne op, for det betyder alt for os. Og pinsen er en vigtig periode for os, så det er et stort plus, at vi kan få den med. Vi er selvfølgelig stadig afhængige af vejret, men uanset hvad, er vi klar til at tage imod, siger hun.

Karina Schou, der ejer Skærup Zoo, og lemuren, kan atter tage mod publikum. Det sker fra 27. maj. Foto: Mette Mørk
Annonce

Udnytter hele åbningstiden

Forinden skal det hele dog falde helt i hak.

- Vi har valgt at vente med at åbne til onsdag 27. maj, for det er en hverdag, hvor det må forventes, at vi får bedre tid til at lige at få afprøvet det hele i ro og orden. Vi har lavet rigtigt mange tiltag med ensrettede veje og sprit på strategiske steder. Den slags er på plads, men vi har valgt at sige, at selvom vi kunne have åbnet allerede i torsdags, skal vi tage det i et tempo, vi er trygge ved, siger hun.

Skærup Zoo vil fra onsdag have åbent hver dag fra klokken 10 til 17.

- Vi håber, at publikum udnytter hele åbningstiden, så vi kan få spredt det mest muligt ud. Normalt er der mest tryk på klokken 10 og igen klokken 14, men har man muligheden, så gør gerne brug af at komme på et andet tidspunkt, så tingene klumper sig mindst muligt sammen, siger Karina Schou.

Denne takin-kalv er blandt de nyfødte unger. Foto: Skærup Zoo
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jyllands grønne vækstmotorvej

Annonce